I øjeblikket arbejder sagsbehandlerne eksempelvis med tre børn under to år, der har været hospitalsindlagt med alvorlige fysiske skader. Arbejdspresset får nu politikerne til at kræve handling ud over den nødplan, som forvaltningen har lavet.- Det er alt for mange sager, som hver medarbejder sidder med. Vi kan ikke vente til næste år med at få problemet løst. Hvis løsningen er flere medarbejdere, tror jeg også, at byrådet er indstillet på det, siger Lars Søndergaard (V), der sidder i Socialudvalget.Arbejdspresset på sagsbehandlerne er dobbelt så stort, som Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, og det kan skade både medarbejdere og borgerne.- Ingen kan holde til at sidde med så mange sager. Enten vil medarbejderen forlade arbejdspladsen eller melde sig syg. Risikoen for at lave fejl er også stor, siger Majbrit Berlau, regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening i Region Øst.