Påske rimer næsten på frokost, og frokost rimer desværre ofte på madspild.
Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen 279 millioner kroner. Hver gang, danskerne bruger 1.000 kroner på påskemad, ender mad for 140 kroner i skraldespanden.
Ifølge foreningen Stop Spild Af Mad har hele 76% af danskerne svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten.
Men selv hvis man ender med at lave for store mængder af mad, så behøver man ikke lade det overskydende mad gå til spilde.
Foreningen Stop Spild Af Mad har udarbejdet en liste med gode råd til, hvordan man undgår, at påskefrostmadet ender i skraldespanden.
Sådan undgår man madspild ved påskefrokosten
1. Køleskabsbuffet
Indsats mod madspild i påsken begynder allerede i god tid inden påsken. Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise dig igennem de gode rester og madoverskud i køleskabet og i fryseren, inden den fyldes op med påskemad.
2. Undgå hamsterfælden
Onsdagen før påske og lørdagen mellem Langfredag og Påskedag er som regel blandt de travleste dage for landets supermarkeder. Men du behøver ikke at hamstre al mad til påsken på én gang. Som følge af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder åbent på helligdage. Derved behøver du ikke at købe det hele ind på én gang - og har også lidt mindre at slæbe hjem.
3. Bedre påskefrokostmad - ikke mere mad
Undersøg i god tid, hvor mange der kommer til påskefrokosten, og hvem er de - og indtænk det i planlægningen. De yngre og de mere fysisk aktive medlemmer af familien spiser ofte mere end de ældre. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag - inklusiv brød.
4. Mindre fade og tallerkener
Jo større tallerkenen er, desto mere motiverede er gæsterne til at fylde den op med mad. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen.
5. Opdel maden inden du gemmer den
For at madrester bedre kan gemmes, skal du vente med at sammenblande enkeltdelene i hver ret til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler sig sig. Derved får du nemmere ved at genbruge resterne. Husk at få resterne hurtigt på køl.
6. Rester skal ikke skubbes frem i tiden
Det er ikke nok at gemme dine madrester efter påskefrokosten. Hav allerede en plan med dine madrester i det øjeblik, du sætter dem i køleskabet. Hvis du eksempelvis beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise eller surmælksdressing, har du en plan for dine rester og har skabt et større incitament til at bruge dem.
6. Drop at lege madpoliti
At undgå madspild handler i hele taget ikke om, hvad du gør forkert - det handler om, hvad du kan gøre lidt bedre. Dine gæster ønsker ikke Madpoliti og løftede pegefingre under påskefrokosten, og du skal bestemt ikke skrue ned for på hyggen.
Kilde: Stop Spild Af Mad
Indsats mod madspild i påsken begynder allerede i god tid inden påsken. Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise dig igennem de gode rester og madoverskud i køleskabet og i fryseren, inden den fyldes op med påskemad.
2. Undgå hamsterfælden
Onsdagen før påske og lørdagen mellem Langfredag og Påskedag er som regel blandt de travleste dage for landets supermarkeder. Men du behøver ikke at hamstre al mad til påsken på én gang. Som følge af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder åbent på helligdage. Derved behøver du ikke at købe det hele ind på én gang - og har også lidt mindre at slæbe hjem.
3. Bedre påskefrokostmad - ikke mere mad
Undersøg i god tid, hvor mange der kommer til påskefrokosten, og hvem er de - og indtænk det i planlægningen. De yngre og de mere fysisk aktive medlemmer af familien spiser ofte mere end de ældre. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag - inklusiv brød.
4. Mindre fade og tallerkener
Jo større tallerkenen er, desto mere motiverede er gæsterne til at fylde den op med mad. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen.
5. Opdel maden inden du gemmer den
For at madrester bedre kan gemmes, skal du vente med at sammenblande enkeltdelene i hver ret til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler sig sig. Derved får du nemmere ved at genbruge resterne. Husk at få resterne hurtigt på køl.
6. Rester skal ikke skubbes frem i tiden
Det er ikke nok at gemme dine madrester efter påskefrokosten. Hav allerede en plan med dine madrester i det øjeblik, du sætter dem i køleskabet. Hvis du eksempelvis beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise eller surmælksdressing, har du en plan for dine rester og har skabt et større incitament til at bruge dem.
6. Drop at lege madpoliti
At undgå madspild handler i hele taget ikke om, hvad du gør forkert - det handler om, hvad du kan gøre lidt bedre. Dine gæster ønsker ikke Madpoliti og løftede pegefingre under påskefrokosten, og du skal bestemt ikke skrue ned for på hyggen.
Kilde: Stop Spild Af Mad
