Sådan sikrer du sommerhuset mod indbrudstyve

Mange benytter den sidste weekend i efterårsferien til at lukke sommerhuset ned for vinteren. Her får du fem gode råd til at gøre dit sommerhus mindre attraktivt for tyvene.

Der er dobbelt så mange indbrud i sommerhuse om vinteren end om sommeren, og det kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en hver sommerhusejer.

Sommerhusejerne kan dog gøre meget for ikke at blive en del af den kedelige statistik, og det gælder også for dem, der har kolonihavehus.

Mange sommerhusejere bruger denne tid på at lukke deres sommerhus eller kolonihave ned. Der skal ryddes op, gøres rent, slukkes for vandet - og værdigenstandene skal fjernes.

Fjern alt af værdi også værktøj og græsslåmaskine

Mange har da også lært, at man skal fjerne fladskærme og designermøbler fra sommerhuset henover vinteren.

Det ved indbrudstyvene godt, og derfor er mange andre værdigenstande nu kommet i farezonen.

- Vi oplever i stigende grad, at dyre havemøbler, grill og græsslåmaskiner er blevet yndede tyvekoster. Derfor er det vigtigt, at man husker også at sikre sit haveskur med solide låse. Der er også mange eksempler på, at værktøj fra skuret er blevet brugt til at bryde ind i selve sommerhuset, siger Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka.

Gør så det besværligt som muligt

Om vinteren, når sommerhusområderne ligger øde hen, har tyvene gode arbejdsforhold, og så er selv hårde hvidevarer og brændeovne i fare for at blive afmonteret og stjålet. Derfor er det vigtigt, at man gør det så besværligt som muligt for tyvene:

- Det kan være en god idé, at spærre indkørslen til sommerhuset med en bom eller en solid kæde, så det ikke er muligt at køre en bil helt op til huset.

Derudover ved vi af erfaring, at installation af en tyverialarm med direkte opkald til en døgnbemandet vagtcentral er meget effektivt i forhold til at holde tyvene væk, slutter Lise Agerley.

5 gode råd til tyverisikring af sommerhuset:

1 - Sæt dobbeltlåse på døren.

2 - Brug udendørsbelysning med føler.

3 - Fjern alle ekstranøgler, du har gemt ved huset.

4 - Aftal med naboerne, at I holder øje med hinandens huse.

5 - Træk gardinerne fra og lad skabene stå åbne. Lad tyven se, at der ikke er noget at komme efter.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik