Sådan så din by ud for 100 år siden – se den vilde forandring til i dag

Nye og gamle fotos af historiske steder vidner om, hvordan hovedstadsområdet har udviklet sig over de seneste 100 år. Nogle steder ligner sig selv, andre er totalt forandret.

Påskeguf: Vi genudgiver i påsken en række af vores mest læste, tankevækkende og fascinerende webdoks. 

TV 2 Lorry har dykket ned i lokale arkiver og samlinger og fundet forskellige fotos fra hovedstadsområdet taget for cirka 100 år siden. 

Nysgerrige på, hvordan områderne monstro har forandret sig, er stederne blevet fotograferet igen i dag i et forsøg på at genskabe de originale billeder anno 2021.

Det er blevet til 12 før- og efterbilleder, der er med til at vise, hvordan by og land i hovedstadsområdet har udviklet sig over 100 år.

For overskuelighedens skyld har vi opdelt billederne i kategorier: 

  • Vejnettet
  • Torve
  • Havne
  • Bevaringsværdige bygninger

Og så har vi allieret os med en ekspert, der kan gøre os klogere på, hvorfor udviklingen har været, som den har været.

Vejnettet: Fra mudrede hjulspor til byer og forstæders udbredelse

Selvom bilen var opfundet og hastigt på vej mod kraftig vækst for 100 år siden, så var biltrafikken rundt omkring i hovedstadsområdet fortsat beskedent udbredt.

Beskedent udbredt var vejnettet også. En god vej var måske belagt med brosten, mens en plan grusvej også blev anset som en fremragende strækning at rejse på. Var man uheldig, så boede man for enden af et mudret hjulspor. Asfalterede landeveje lå fortsat år ude i fremtiden, og motorvejene var end ikke i idéfasen.

Men i takt med, at bilerne gjorde indtog på transportmarkedet, stod det hurtigt klart, at der var et stort behov for at gjort noget ved vejnettet, så bilerne bedre kunne komme frem.

TV 2 Lorry har spurgt Gertrud Jørgensen, der er professor i byplanlægning ved Københavns Universitet, hvad bilismen har betydet for bybilledet og for byudviklingen over seneste 100 år.

- Kort sagt: Bilisme har betydet alt, siger hun og fortsætter:

- Det, at vi har udvidet den radius, almindelige mennesker kan bevæge sig, har gjort, at byerne har kunnet brede sig meget mere end før.

- Med biler og dermed veje og motorveje og så videre kan man bo længere fra sin arbejdsplads og andre funktioner i byen, for eksempel indkøb. Det har været afgørende for fremvæksten af de store forstadsområder med haveboliger, særligt i efterkrigstiden, siger Gertrud Jørgensen.

Hun påpeger, at bilisme i samspil med de gamle sporvogne og senere S-togsnettet, som kom til fra 1960’erne, har betydet, at byerne har vokset sig arealmæssigt større og bredt sig ud, fordi de nye infrastrukturformer har muliggjort en mere spredt by.

Herunder kan vi se et par eksempler på, hvordan vejnettet har udviklet sig til at håndtere stigende bilisme, og hvordan områderne omkring vejen har forandret sig i takt med vejnettets udbredelse:

Damhuskroen ved Roskildevej

Læs mere om historien bag områdets udvikling i tekstboksen herunder:

Fra åbne marker til tæt bebyggelse langs Roskildevej

Gammel Køge Landevej ved Brøndby Strand

Et mudret hjulspor blev til vigtig trafikåre

Amtsvejen gennem Hundested

Engang et knudepunkt - nu ligger byen for enden af vejen

Torvene: Får købstædernes hjertemuskler snart behov for pacemaker

Hvor er byens centrum? Taler om gamle købstæder eller byer med flere hundrede år på bagen, vil de fleste nok pege på byens torv eller en åben plads, der ligger nær byens handelsstrøg.

I mange hundrede år var torve og de centrale pladser nærmest forudsætningen for købstædernes udvikling: byerne voksede rundt om torvet langs gader og stræder, som ledte hen til handelspladsen.

For omkring 100 år siden var torvet stadig byens hjerte. Men siden er der sket en udvikling, som i stigende grad har trukket folk væk fra bymidten.

- Torvet var samlingspunkt især for handel, men også socialt. Men over tid har de gamle torve og handelsgader mistet betydning, blandt andet som følge af bilismen, forklarer professor Gertrud Jørgensen.

Særligt i takt med et økonomisk opsving i 1960’erne, begyndte flere og flere at flytte fra de tætbeboede bykerner og ud i forstæderne, hvor der var mere lys og luft. Det var med til at ændre indkøbsvanerne.

- Der er for eksempel opstået indkøbscentre og storcentre, fordi vi nu kan køre langt og transportere mange varer. Samtidig kan vi opbevare de varer hjemme i en opfindelse som for eksempel køleskabet, der også er kommet til siden. Det har været med til at gøre handelsgader og torve mindre betydningsfulde, end de var for 100 år siden, siger Gertrud Jørgensen og fortsætter:

- Lige nu er det dog en ny udfordring butikslivet står over for, nemlig nethandel – og corona har nok heller ikke gjort det bedre.

Spørgsmålet er derfor, om handelspladserne, som vi kender dem, fortsat vil eksistere i byerne om 100 år.

TV 2 Lorry har herunder samlet en række eksempler på, hvordan torve og handelsgader så ud i hovedstadsområdets købstæder for 100 år siden, og hvordan de selv samme steder sig ud i dag. Nogle steder har ændret sig markant – andre torve ligner sig selv:

Stændertorvet, Roskilde

Byens samlingssted siden 1500-tallet

Amagertorv, København

Fra madmarked til eksklusive butikker

Torvet i Køge

Provinsens største torv ligner sig selv

Torvet i Hillerød

Slotsby i vækst

Torvet i Frederikssund

Fra rådhus til arrest

Rådhuspladsen, København

Rådhuset: The Italian job

Sudergade i Helsingør

Små butikker er blevet til dagligstuer

Havnene: Fra fiskerleje og industri til luksuslejligheder

Der bliver bygget mange nye boliger i hovedstadsområdet for tiden, og mange af disse opføres som luksuriøse lejligheder med udsigt til vandet ved byernes havne. Gennem de seneste 100 år har havneområderne nemlig gennemgået en markant forvandling.

Selvom der stadig findes en smule industri og fiskeri ved havnene i hovedstadsområdets større byer, så er mange af de industrielle arbejdspladser nu nedlagt. Store skibsværfter og industrivirksomheder som B&W i København og skibsværftet i Helsingør har drejet nøglen om, og trafikhavne med færgeruter er lukkede.

Det har efterladt store områder af havnene med plads til at rive ned og bygge nyt.

- Med ændret transportteknologi er der mindre behov for eksempelvis trafikhavne, og de er over de seneste 30 år taget i brug til andre formål, primært boliger, siger Gertrud Jørgensen fra Københavns Universitet.

I København er havneområder som Nordhavn, Refshaleøen og Teglholmen i gang med at blive omdannet til boliger, det samme skal ske i Køge ved havnen, og ved Tuborg Havn i Gentofte skyder nogle af Danmarks dyreste lejligheder for tiden op. I Helsingør er kommunen gået en anden vej og har i stedet omdannet det gamle skibsværft til et nyt museum for søfart.

Og så er der de helt små havne, der engang var fiskerlejer og var yndede udflugtsmål for velhavende københavnere, der havde brug for at komme lidt ud af byen:

Havnen i Taarbæk

Engang var der halløj på badehotellet - i dag er der luksuslejligheder

Bevaringsværdige bygninger har fået nye funktioner

En af grundene til, at vi på de her før- og efter-billeder kan få øje på forandringen, skyldes især de gamle bygninger, som står bevaret som fixpunkter fra fortiden.

Landets kommuner samt Slots- og Kulturstyrelsen har nemlig skrappe regler for, hvorvidt man må bygge om eller rive ikoniske, gamle bygninger ned.

Vi ved, at der er 7.098 bygninger i Danmark, der er erklæret fredet, og som ikke må rives ned eller få foretaget renoveringer, der ændrer udseendet. København er den kommune i Danmark med klart flest fredede bygninger – knap hver fjerde fredede bygning ligger i København. Helsingør er nummer to på listen med 241 af slagsen.

Men selvom de mange gamle konstruktioner rundt omkring i hovedstadsområdet og resten af landet måske er en smule skæve og ikke holder nær så godt på varmen som et nybyggeri, så er det enormt vigtigt, at byerne registrerer og bevarer de gamle bygninger, mener Gertrud Jørgensen, professor i byplanlægning.

- Det er vigtigt, fordi det er en del af vores historie og dermed vores identitet. Vores identitet som mennesker hænger – i hvert fald delvist – tæt sammen med de fysiske rammer, vi er i. De historiske dele af byerne repræsenterer på den måde vores egen historie, vores identitet, og hvem vi er, siger Gertrud Jørgensen fra Københavns Universitet.

Herunder kan du se et eksempel på, hvordan en gammel og fredet bygning fra 1800-tallet ser ud i dag:

Allégade 9, Frederiksberg

Lorry Feilbergs forlystelsessted blev til TV 2 Lorry