Så populær var din borgmester ved sidste valg - og her er forklaringen

Det er oftest den siddende borgmester, der får flest personlige stemmer ved kommunalvalg - eksperter er ikke helt enige om, hvilken betydning det har for stemmetallet at være borgmester.

Med omkring fem uger til kommunal- og regionsrådsvalget begynder du måske så småt at overveje, hvilken kandidat du skal stemme på.

Og så vil der være en overvejende sandsynlighed for, at enten du, en af dine naboer eller måske forældrene til de andre børn i klassen stemmer på den siddende borgmester.

Ved valget i 2017 fik de siddende borgmestre således i gennemsnit omkring hver sjette af alle afgivne stemmer i de 34 kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde. I langt de fleste tilfælde var det også borgmesteren, der fik flest personlige stemmer.

Mest populær blandt egne vælgere var Gentoftes nu forhenværende borgmester og bykonge gennem 27 år, Hans Toft (K). Mere end hver tredje borger i kommunen stemte personligt på ham.

I den anden ende af skalaen fik borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen (S), kun omkring hver 12. stemme ved valget i 2017.

Herunder kan du se, hvordan den siddende borgmester i din kommune klarede sig ved valget i 2017:

KommuneBorgmesterProcent af alle afgivne stemmer i kommunenNote
Gentofte KommuneHans Toft (K)36,9Den nuværende borgmester, Michael Fenger (K), fik 0,92 procent af det samlede antal stemmer
Høje-Taastrup KommuneMichael Ziegler (K)36,2
Herlev KommuneThomas Gyldal Petersen (S)32,2
Roskilde KommuneJoy Mogensen (S)30,1Den nuværende borgmester, Tomas Breddam (S), fik 0,61 procent af det samlede antal stemmer
Ballerup KommuneJesper Würtzen (S)27,6
Rødovre KommuneErik Nielsen (S)25,6Den nuværende borgmester, Britt Jensen (S), fik 2,05 procent af det samlede antal stemmer
Vallensbæk KommuneHenrik Rasmussen (K)25,2
Lyngby-Taarbæk KommuneSofia Osmani (K)23,5
Køge KommuneMarie Stærke (S)20,7Den siddende borgmester dengang, Flemming Christensen (K), fik faktisk færre stemmer end Marie Stærke - procent 7,1 procent
Helsingør KommuneBenedikte Kiær (K)18,7
Ishøj KommuneOle Bjørstorp (S)18,6
Brøndby KommuneKent Max Magelund (S)18,4
Solrød KommuneNiels Emil Hörup (V)17,6
Tårnby KommuneAllan Andersen (S)17,4Den siddende borgmester dengang, Henrik Zimino (S), fik kun 2,3 procent af stemmerne. Var dog heller ikke spidskandidat
Furesø KommuneOle Bondo Christensen (S)17,2
Hillerød KommuneKirsten Jensen (S)15,4Den siddende borgmester dengang, Dorte Meldgaard (K), fik faktisk færre stemmer end Kirsten Jensen - 2,1 procent
Hørsholm KommuneMorten Slotved (K)14,4
Halsnæs KommuneSteffen Jensen (S)14,1Den siddende borgmester dengang, Steen Hasselriis (V), fik faktisk færre stemmer end Steffen Jensen - 6,2 procent
Greve KommunePernille Beckmann (V)13,8
Hvidovre KommuneHelle Moesgaard Adelborg (S)13,5
Glostrup KommuneJohn Engelhardt (V)12,8
Frederikssund KommuneJohn Schmidt Andersen (V)12,6
Gladsaxe KommuneTrine Græse (S)12
Dragør KommuneEik Dahl Bidstrup (V)11,1Den nuværende borgmester, Helle Barth (V), fik 1,31 procent af det samlede antal stemmer
Frederiksberg KommuneJørgen Glenthøj (K)10,3Den nuværende borgmester, Simon Aggesen (K), fik 2,72 procent af det samlede antal stemmer
Lejre KommuneCarsten Rasmussen (S)10,3
Københavns KommuneFrank Jensen (S)10,2Den nuværende overborgmester, Lars Weiss (S), fik 0,34 procent af det samlede antal stemmer
Gribskov KommuneAnders Gerner Frost (L)9,7Den siddende borgmester dengang, Kim Valentin (V) (11,15 procent), fik flere stemmer end Anders Gerner Frost.
Fredensborg KommuneThomas Lykke Pedersen (S)9,6
Stevns KommuneAnette Mortensen (V)9,1Steen S. Hansen (S) fik nøjagtigt samme antal personlige stemmer. Den siddende borgmester dengang, Mogens Haugaard Nielsen (N), fik kun 6,5 procent af stemmerne
Egedal KommuneKarsten Søndergaard (V)8,9
Rudersdal KommuneJens Ive (V)8,9
Albertslund KommuneSteen Christiansen (S)8,3
Allerød KommuneKarsten Längerich (V)4,4Både den siddende borgmester dengang, Jørgen Johansen (K) (10,72 procent), og Miki Dam Larsen (S) (10,1 procent) fik flere personlige stemmer end Karsten Längerich.

Hans Tofts stabilitet

Da Hans Toft gik af som borgmester udtalte daværende politisk kommentator på Politiken, Kristian Madsen, til TV 2 Lorry, at Hans Tofts popularitet blandt andet hænger sammen med en høj grad af stabilitet i kommunen.

- Gentofte har jo ry for at være en utrolig veldrevet kommune, og det er jo også relativt nemt, når man har det skattegrundlag, som de har i Gentofte. Hans tid som borgmester har derfor båret præg af stabilitet – der har ikke været revolutioner i Gentofte, og det vil man heller ikke have på de kanter, sagde Kristian Madsen dengang til TV 2 Lorry.

Hans Toft peger selv på evnen til at samarbejde bredt med både alle politiske partier i kommunalbestyrelsen og borgerne som en af vejene til høj vælgertilslutning. 

- Det er det ægte demokrati. Man skal ikke bare sende ting i høring, men arbejde for at skabe bred enighed om et projekt helt nede fra bunden. Det har vi blandt andet gjort med vores opgaveudvalg, siger Hans Toft til TV 2 Lorry. 

Han nævner derudover synlighed i lokalsamfundet, respekt over for alle partier trods massivt flertal og at tage kampen for kommunens interesser i offentligheden som andre vigtige elementer. 

- Jeg har kæmpet for borgernes interesser, når vi har været udsat for store urimeligheder som udligning, betalingsring og integration, siger Hans Toft. 

Forsker: Borgmestereffekt findes ikke

Men hvorfor får de siddende borgmestre ofte så gode personlige valg? Og hvad har helt generelt betydning for, om en borgmester har vælgertække?

Ifølge kommunalforsker Roger Buch skal diskussionen begynde ved at demontere begrebet borgmestereffekt - altså at der er en vælgermæssig fordel i at være det borgmesterbærende parti.

- Den sørgelige sandhed er, at det er en falsk forestilling. Der findes ikke nogen borgmestereffekt forstået på den måde, at det systematisk giver flere stemmer at være borgmesterparti frem for ikke at være det, siger han til TV 2 Lorry.

Han henviser til, at der er lavet analyser af, hvordan Venstre og Socialdemokratiet klarer sig ved kommunalvalg de steder, hvor man har borgmesterpost, og de steder, hvor man ikke har den. Men her er der ingen systematisk forskel på, om partierne går mere frem eller mere tilbage.

Roger Buch minder om, at der udover at være mange populære borgmestre med høje personlige stemmetal også er borgmestre, der scorer meget lavt.

- Som borgmester har du måske en platform, hvor du lettere kan trænge igennem, men du kan også lettere komme til at floppe, siger Roger Buch.

Og så når vi frem til nogle af de forhold, der er med til at afgøre, om en borgmester har vælgertække.

- Vi kan tale om en ‘gør det godt-effekt’. Du skal drive din kommune godt, have styr på veje, ældre og skoleeleverne. Og du skal ikke have ballade i kommunalbestyrelsen. Det er noget af det, vælgerne forholder sig til. Hvis ikke der er styr på det, så klarer borgmesteren sig dårligt, siger Roger Buch.

Automatiske stemmer og præsidentvalgkamp

Derudover kan høje personlige stemmetal også være båret af, at man sidder som borgmester for et stort parti, som har mange mandater - måske et absolut flertal, pointerer Roger Buch.

Det gør sig blandt andet gældende for alle borgmestre i toppen af listen herover. Der var ved valget i 2017 således absolut flertal i Gentofte, Høje-Taastrup, Herlev, Roskilde, Ballerup, Rødovre og Vallensbæk Kommuner, mens Høje-Taastrup var tæt på at få det.

- De borgmestre, der får meget høje personlige stemmetal, får også stemmer per automatik. Når man står som nummer ét på listen og er eksempelvis Socialdemokrat, er der mange, der bare vælger det, fordi de ikke vil risikere, at det bliver en anden. Så kan man godt sætte et kryds uden at være voldsomt begejstret, siger Roger Buch.

Endelig er selve måden, valgkampen foregår på, også en udslagsgivende faktor for høje personlige stemmetal.

- I nogle kommuner er der en meget personfikseret præsidentvalgkamp, hvor det bliver en folkelig diskussion af, om det skal være ham eller hende. Det udløser også flere stemmer på spidskandidaterne, siger Roger Buch. 

Tre socialdemokrater erobrede magten med stærke personlige valg

Den eneste fuldtidsansatte

Robert Klemmensen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og ekspert i kommunalpolitik, vil ikke ligesom Roger Buch fuldkommen aflive begrebet borgmestereffekt.

- Vi har tendens til at glemme, at borgmesteren er den eneste fuldtidsansatte i kommunen. Det betyder, at borgmesteren er mere synlig end andre, når man eksempelvis klipper snore. Det giver borgmesteren en bedre fornemmelse af, hvad der rører sig, det giver et kontaktnetværk og ansigtsgenkendelse blandt borgerne. Omvendt ved man måske ikke helt, hvem oppositionens leder er, siger Robert Klemmensen.

Han er dog helt klar over, at det kan være vanskelige præcist at vurdere, hvor stor effekten reelt er. Når det er sagt, mener Robert Klemmensen, at det “altid er bedre at have en borgmesterpost, når man er i valgkamp”.

Når en borgmester får høje personlige stemmetal skyldes det ifølge Robert Klemmensen også, at han formår at “ramme det vælgerne vil have,” og “vide, hvad der giver problemer, inden det bliver problemer”.

Ziegler og Gyldal har fat i vælgerne

Han fremhæver Høje-Taastrups konservative borgmester gennem 15 år, Michael Ziegler, som et eksempel.

- Her har vi at gøre med en konservativ i en kommune, de burde være socialdemokratisk, som de andre vestegnskommuner. Han formår alligevel at samle stemmer op, fordi han har tilpasset sin konservatisme til de behov og problemer, der er. Der er store boligområder med indvandrere i kommunen, og han fører jo ikke ligefrem Nye Borgerlige-politik, siger Robert Klemmensen.

Et andet eksempel er Thomas Gyldal i Herlev Kommune, der fortsat bliver belønnet for at have kæmpet imod Thorning-regeringens ønske om en betalingsring rundt om København.

- Det var én af de ting, der gjorde, at han bliver set som kommunens mand. Han varetager kommunens interesser udadtil, og det spiller også en rolle, siger Robert Klemmensen.

Når det regner på præsten... 

I Gentofte kæmpede Hans Toft indædt imod den kommunale udligning igennem en årrække, og det var med til at gøre ham til kommunens mand.

Da det var tid til at trække sig fra kommunalpolitik, overdrog han stafetten til nummer to i partiet, godt ti måneder før valget.

- Det er ikke en beslutning, man træffer over natten. Jeg blev ældre, og var nået til det punkt, hvor det var det rigtige tidspunkt at gå af. Man giver sin efterfølger en chance for i en kortere periode at køre sig selv i stilling frem mod næste valg, siger Hans Toft. 

Selvom det er meget almindeligt, at overdrage magten til den næste i rækken midt i en valgperiode, er der dog ikke beviser for, at det reelt betyder noget, mener kommunalvalgsekspert Roger Buch.

- Det tyder på, at mange partier mener, det er en god idé. Det kan da godt være, at det er en fordel, at en ny får tid til at sætte sig i stolen, men der er aldrig lavet forskning på, om det har en effekt, om man overdrager magten lige før valget eller midt i valgperioden.

- Man skal også finde ud af, om kandidaten fungerer som nummer ét. Kan man klare alle de forskellige spørgsmål og er man god på tv? Der findes ikke en formel til at forudse det, men når det brænder på under en valgkamp, finder man ud af, om den nye spidskandidat kan klare det, siger Roger Buch.

Det bliver interessant at se, om afløseren i Gentofte Michael Fenger kan nærme sig Hans Tofts popularitet. Samtidig stiller den 74-årige Hans Toft op til regionsrådsvalget den 16. november.

Mon ikke det her bliver til pæne personlige stemmetal igen.