Så lang tid tager det at få byggetilladelse i Lorryland - se ventetiden i din kommune

Flere kommuner bør sætte mere fart deres sagsbehandling, mener DI Dansk Byggeri.

Der er store forskelle på, hvor langt tid man skal vente på at få lov til at bygge et hus, en lagerhal eller en udestue i de forskellige kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri.

I Vallensbæk Kommune tager det for eksempel i gennemsnit kun fire dage at få sagsbehandet en byggesag, mens det i Hvidovre i gennemsnit tager hele 167 dage.

- Det glæder mig, at Vallensbæk igen i år holder fast i en kort sagsbehandlingstid, mens ventetiden jo desværre er alt for lang i de fleste af vores hovedstadskommuner med en gennemsnitlig ventetid på omkring tre måneder.

- I København, hvor der jo er godt gang i byggeriet, er ventetiden helt oppe på 116 dage. Det må kunne gøres mere effektivt, så vi kan få ventetiden ned, siger formand for DI Dansk Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou i en pressemeddelelse.

Ventetiderne er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det dermed er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.

Den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse i hele hovedstadsområdet er steget fra 69 dage i 2019 til 91 dage i 2020.

I Nordsjælland er de tilsvarende tal steget 58 til 61 dage.

- Vi vil gerne i dialog med kommunerne om sammen at se på, hvor forsinkelserne ligger. Nu har vi haft den nye byggesagsbehandling og det nye bygningsreglement så længe, at vi må kunne se, hvor problemerne ligger. Vi har allerede behandlet en række udfordringer, men hvis der er andre, må de frem i lyset. Det er i både kommunernes, bygherrernes og entreprenører eller håndværkernes interesse, siger Mads Raaschou.

Et sammentræf af omstændigheder

I Hvidovre Kommune, hvor man indtager den kedelige sidsteplads i TV 2 Lorrys sendeområde, er man langt fra tilfreds med situationen. Men det skyldes blandt et sammentræf forskellige omstændigheder, lyder det fra Gert Stephan Nelth, direktør for kultur, miljø og vækst i Hvidovre Kommune.

- Vi er en af de kommuner, som har haft den største tilflytning og har haft det de seneste tre-fire år, og det er langt over, det vi havde forventet i vores prognoser. Det har lagt et enormt pres på vores byggesagsbehandling. Samtidig har vi en behandling, der har været fuldtidsdedikeret til bygningen af det nye Hvidovre Hospital, siger han til TV 2 Lorry.

Ifølge direktøren har det bevirket, at selvom man arbejder alt, hvad man kan, så stiger bunken af sager. I 2020 budgetet fik ellers bevilget ekstra penge til konsulentbistand og ekstra medarbejdere for at få nedbragt bunken.

Men der stadig lange sagsbehandlingstider, fordi man rydder op i gamle sager. Sidste valgte man dog at prioritere sager fra 2020, så mange har oplevet, at de fik en kort behandlingstid på byggesager, lyder det.

- Især de sager som overholdt plangrundlaget. Der er en del ansøgninger som ikke overholdt plangrundlaget og skulle have en dispentation. Det er der lidt længere sagsbehandlingstid, siger Gert Stephan Nelth.

Nye lokalplaner vil forbedre sagsbehandlingstid

I gennemsnit for nye byggeansøgninger - også med dispensationer - ligger behandlingstiden i Hvidovre Kommune på nuværende tidspunkt på 3-4 måneder og ikke de ni måneder som det var ved årsskiftet. 

Man er dog ikke færdig med oprydningsfasen, som vil fortsætte i 2021. Så der er en forventning om, at man også i 2021 vil klinge relativt dårligt ud.

- Det har også noget at gøre med, hvor godt vores plangrundlag er. Vi har rigtig mange dispensationssager, og det tager tid. Der er kommet ekstra penge til planområdet, så vi kan få opdateret vores plangrundlag. Vi kan se i de områder, hvor vi har fået ny lokalplan, der går det rigtig stærkt, for hvis man ikke lever op til den, får man afslag, siger Gert Stephan Nelth.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik