S-ordfører: Bankkaos skriger til himlen

Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht kræver nu, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) skal svare på, hvordan borgere uden at være kunde i Roskilde Bank har modtaget breve fra banken om, at de har en elendig privatøkonomi, skriver DAGBLADET Roskilde, torsdag.

- Der er
noget, der går helt galt her. Det burde slet ikke kunne lade sig
gøre. Det skriger til himlen. Derfor må vi have en afklaring fra
økonomi- og erhvervsministeren, siger Benny Engelbrecht.Den
socialdemokratiske forbrugerordførers reaktion kommer efter, at
DAGBLADET i går beskrev, hvordan Dan Jensen fra Roskilde i
weekenden modtog et brev fra Roskilde Bank med besked om, at han
var en af de 6000 private kunder, som har en så elendig økonomi,
at de er blevet returneret til Roskilde Bank. Dan Jensen er slet
ikke kunde i Roskilde Bank.- Jeg vil have en redegørelse om det
her. Det virker, som om afviklingsselskabet efter Roskilde Bank
overhovedet ikke har styr på, hvad det går og laver, siger Benny
Engelbrecht.Han mener, det er en skærpende omstændighed, at
afviklingsselskabet efter Roskilde Bank er ejet af Danmarks
Nationalbank.- Det går bare ikke, at det offentlige på den måde
lader tingene flyde sådan, siger det socialdemokratiske
folketingsmedlem.Carl-Erik Hansen fra Taa-strup er ligeledes en
af de returnerede kunder, som angiveligt har en elendig økonomi.
Han har ganske rigtigt været kunde i Roskilde Bank og blev
overflyttet til Nordea i forbindelse med salget af den
kollapsede banks filialer. Men Carl-Erik Hansen skylder ikke en
krone i banken og har overskud på de konti, han har.Også den sag
vil Benny Engelbrecht have belyst.- Jeg vil gerne have en
afklaring af, hvordan de banker, som har købt filialnettet af
Roskilde Bank, kan få lov til at sende kreditværdige borgere
retur som uønskede, siger Benny Engelbrecht.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik