»Det skal ikke længere være muligt at komme til Danmark
som nygift og sætte sig indhyllet i et tørklæde i en lejlighed
isoleret fra det danske samfund. Man skal lære dansk eller tage
del i arbejdsmarkedet,« siger Socialdemokratiets formand, Helle
Thorning-Schmidt.
Udover 24-årsreglen og tilknytningskravet, som
i dag er blandt kravene til familiesammenførte, vil Thorning som
led i en ny integrationsreform tilføje det nye krav. Særligt de
seneste ugers optøjer og ildspåsættelser, der har huseret i
flere af landets ghetto-områder, viser behovet for en reform,
mener hun.
»Vi kan ikke bare sige, at det er forældrenes skyld,
og at det ikke er samfundets bord. Vi er nødt til som ansvarlige
politikere at få løst denne udfordring. Ellers risikerer vi, at
det kommer til at ske igen.« Når den familiesammenførte er
kommet til Danmark, skal den pågældende stå til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Og er kvalifikationer ikke til stede, skal
personen straks i gang med intensiv danskundervisning. Efter de
seneste uroligheder besøgte Thorning Gellerupparken ved
Århus.»Her hørte jeg om børn, som ikke blev fulgt i børnehave.
Om forældrene, som skolen måtte ringe til og via tolk forsøge at
overtale til at deltage i forældremøder.
Og om møder, hvor de,
der dukkede op, sad i tre-fire grupper med forskellige tolke.
Der er meget lidt forståelse for, at der skal være struktur på
hverdagen i de familier. Mange ting sejler derhjemme. De får
ikke læst deres lektier.
Alt sammen kommer det selvfølgelig af,
at vi har at gøre med familier, som ikke kan dansk, og som ikke
har nogen forståelse for, hvad der skal til for at klare sig
godt i Danmark,« siger Thorning, som mener, at det er i disse
miljøer, der skabes grobund for bølleoptøjer. »Det er sejere at
være gangster end at være buschauffør i de grupper,« siger hun
til Morgenavisen Jyllands-Posten.