Rumænere havde kufferter fyldt med stoffer

Tre rumænere er anholdt, efter de blev taget i lufthavnen med seks kufferter fyldt med stoffet khat.

Politiet har anholdt tre rumænere i Københavns Lufthavn, som forsøgte at smugle over 100 kilo af det euforiserende stof khat ind i landet.
Det oplyser den centrale efterforskningsleder i København.
- Man har taget tre rumænere under indrejse i Københavns Lufthavn på grund af mistanke fra toldvæsnet. Det viste sig, at de havde seks kufferter fyldt med khat, siger efterforskningslederen.
De tre rumænere var rejsende fra London, da de blev stoppet af toldere i lufthavnen under et rutinetjek. Og det viste sig, at de havde omkring 115 kilo khat fordelt i seks kufferter.
De tre rumænere har umiddelbart ikke ville sige noget til politiet endnu. De bliver nu fremstillet i dommervagten senere tirsdag med krav om varetægtsfængsling
Khat er en euforiserende plante, der er meget populær blandt somaliere.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik