Den tidligere ledelse i Roskilde Bank slipper for at komme i fængsel, efter at bagmandspolitiet har opgivet at føre en straffesag mod de ansvarlige i banken.
Men derfor kan direktionen og bestyrelsen stadigvæk blive tvunget til lommerne og betale erstatning til den nu krakkede banks tidligere kunder. Det fastslår professor Caspar Rose fra CBS.
- Det afgørende er ikke straffesagen, men den civilretslige erstatningssag, som er relevant for alle dem, der har tabt penge, siger han.
- Det her medfører ikke, at dem, som har tabt penge, og som anlægger en civilretslige erstatningssag, stilles relativt dårligere. Denne her afgørelse kommer hverken til at betyde, at man forøger eller formindsker chancerne i sådan en sag, siger Caspar Rose.
Han kalder afgørelsen "interessant", men siger samtidig, at han ikke er dybt overrasket.
- Ansvarsvurderingen, når vi taler strafferet, og når vi taler erstatningsret, er markant forskellige. Kravene til at bevise forsæt er stærkere end ved en erstatningssag, siger professoren.
Det er Finanstilsynet, som er den statslige myndighed, der holder øje med bankerne, som har indgivet anmeldelsen af Roskilde Bank til bagmandspolitiet.
Men selvom sagen er droppet, er det ikke et nederlag for tilsynet, siger Caspar Rose.
- Det ville være meget overraskende, hvis man ikke sendte sagen videre til bagmandspolitiet. Det er helt afgørende at finde ud af, hvor langt man kan gå i retsforfølgelsen, siger han.
Bagmandspolitiet efterforsker stadigvæk muligheden for straffesager mod EBH Bank, Løkken Sparekasse, Capinordic og den danske og færøske del af Eik Bank. De sager kan stadigvæk føre til straffesager, selvom Roskilde Bank-sagen er droppet.
- De forskellige sager, der ligger på bagmandspolitiets kontor, er ret forskellige. Der har været nogle fondskonstruktioner og andre ting inde over, som gør, at man ikke kan generalisere, siger Caspar Rose.
- Derfor har sagen her ikke den store principielle betydning, siger han.
