Roskilde Kommune sender ryginvalid til psykiater

En ryginvalid og psykisk syg 49-årig tidligere rengøringsassistent skal ifølge Roskilde Kommune ikke have førtidspension. I stedet skal hendes arbejdsevne vurderes af endnu en psykiater, skriver Fagbladet 3F.

Den 49-årige kvinde har tre diskusprolapser i nakken og slidgigt efter 12 år som rengøringsassistent. Ifølge Arbejdsmedicinsk Klinik kommer hun aldrig tilbage på arbejdsmarkedet. Kvinden har desuden udviklet en svær depression, og hun lider af angst og personlighedsforstyrrelse.

En speciallæge i psykiatri har frarådet Roskilde Kommune at sende hende i arbejdsprøvning - der er hun alt for psykisk svag til.

Men Roskilde Kommune har to gange afvist at rejse en sag om førtidspension. I stedet skal endnu en psykiater vurdere hendes arbejdsevne.

3F Roskildeegnen har klaget afgørelsen til Beskæftigelsesankenævnet.

Roskilde Kommune har ikke ønsket at stille op til interview med Fagbladet 3F, men Lene Damborg Ibsen, afdelingsleder i Pensionsservice skriver i en mail til Fagbladet 3F:

"Pensionsrådet, Roskilde kommune træffer den 16. august 2012 afgørelse om afslag på førtidspension, da det ikke findes dokumenteret, at det er udelukket, for borgeren at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde."


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik