Roskilde Kommune frifundet for bestikkelse

Roskilde Kommunes ekspropriation af en privat grund til gavn for byens festival er ikke udslag af bestikkelse.

Der var ikke tale om urent trav, da Roskilde Kommune eksproprierede et stykke privat jord fra en planteskole til gavn for byens store festival, Roskilde Festivalen. Det har Tilsynet ved Statsforvaltningen Sjælland afgjort, skriver Politikens netavis.

Kommunens beslutning om at ekspropriere 60.000 kvadratmeter af gartneriets jord vakte opsigt, fordi kommunen efterfølgende fik to kunststofgræsbaner til en værdi af 7,5 millioner kroner af Roskilde Festival.

Det fik direkte medlem af Folketinget for De Konservative, Tom Behnke til at kalde hele affæren for et udslag af bestikkelse - en grov anklage, der altså nu er manet til jorden af Statsforvaltningen.

- For mig at se er der tale om bestikkelse, tordnede Tom Behnke, der personligt meldte sig "klar til at tage ud og arrestere dem alle sammen".

Nu er der så alligevel ikke rigtig nogen, som den betjentuddannede Behnke kan få lov at lægge i håndjern, og flere af hans egne partifæller har undervejs kritiseret ham for at opføre sig, som om han boede i et "Mickey Mouse-regime".

- Påstanden om bestikkelse har hele tiden været grundløs og grebet ud af den tomme luft. Det er beskæmmende, at både folketingspolitikere fra De Konservative og Liberal Alliance bare er kørt med på den, siger Roskilde borgmester, Joy Mogensen, til pol.dk.

Planteskolen har i årevis tjent et stadig større beløb på at leje sin jord ud til Roskilde Festival nogle få uger om året.

Til sidst forlangte gartneriejeren en million kroner i leje for sin mark i i ugerne omkring festivalen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik