Roskilde har fået en ghetto

Over 40 procent af de voksne i Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde står uden arbejde. Det kombineret med, at de to boligområder rummer over 1000 beboere, kvalificerer nu bydelen til prædikatet »ghetto«. Det er første gang, at Roskilde er med på Socialministeriets »ghetto-liste«, skriver DAGBLADET Roskilde

Boligselskabet Sjælland står for udlejningen af 75 procent af boligerne i området, mens Roskilde Kommune har anvisningsret på de sidste 25 procent, og de to får nu lov til at sortere i stakken af boligsøgende og vælge dem med arbejde før de arbejdsløse for at ændre på billedet af, at området er tynget af ledighed.
Direktør i Boligselskabet Sjælland, Bo Jørgensen, er klar til at bruge det nye redskab.
- Jeg ser det som en positiv udvikling, at vi kan få lov at sortere i dem, som står på vores venteliste til en bolig, siger Bo Jørgensen.
I kommunen er socialudvalgsformand Joy Mogensen (S) noget mere forsigtig med at begynde på social selektion.
- Jeg kan godt stå inde for at bruge muligheden for at sortere i de boligsøgende, men jeg synes, at midlerne, vi bruger, skal stå i et passende forhold til problemets størrelse, siger hun.
Hverken Askerød i Hundige eller Taastrupgaard i Taastrup har en arbejdsløshed, der giver dem en plads på ghetto-listen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik