Roskilde Festival vil være mere bæredygtig

Roskilde Festival samarbejder med CBS om at blive mere bæredygtig, så affald og madspild skal granskes.

Roskilde Festival vil være mere bæredygtig. Derfor samarbejder festivalen med CBS (Handelshøjskolen i København). Affald og madspild i år skal granskes, ligesom festivalen tester nye typer af boliger til slumkvarterer eller flygtningelejre.

Læs også: Udlændinge stadig i undertal.....

Samarbejdet mellem CBS og Roskilde Festival vil tage bolden op efter klimatopmødet Rio20+ i 2012. Projektet hedder Fra Rio til Roskilde t/r.

Målet er at foreslå løsninger på globale udfordringer ved at starte i det nære, siger talskvinde Christina Bilde fra Roskilde Festival.

- Roskilde har inviteret forskere til det laboratorium, som festivalen er. De skal give os forslag til, hvordan vi bliver en mere bæredygtig festival, og sammen kan vi forhåbentlig føde idéer, som kan gøre en forskel på globalt plan, siger hun.

Projektet indleder et samarbejde, så forskernes analyser fra årets festival fører til bedre idéer og nye eksperimenter. I år undersøger forskere affald som ressource, madproduktion og madspild og midlertidige boliger.

Roskilde eksperimenterer i campingområdet DreamCity med alternative boformer.

Centerchef Esben Rahbek fra Center for Social Responsibility på CBS siger, at et forskerteam vil skanne DreamCity for inspiration og med festivalgæsterne teste tre bud på, hvor godt boligerne fungerer, deres udgifter og bæredygtighed.

Andre forskere undersøger, om festivalens gæster kan påvirkes til at genbruge affald og ser på madspild. I alt deltager godt 20 forskere fra CBS, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet og Aalborg Universitet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik