Roskilde Festival, Copenhell og Musik i Lejet aflyser sommerens festivaler

Efter at der natten til tirsdag blev indgået en politisk genåbningsaftale, aflyser flere festivaler i hovedstadsområdet nu sommerens festivaler.

For andet år i træk må Roskilde Festival aflyse deres musikfestival. Det oplyser festivalen tirsdag morgen på deres hjemmeside.

- Omsider kom den officielle melding om sommerens restriktioner. Som ventet kan vi ikke gennemføre Roskilde Festival til sommer. Lad os mødes igen i 2022.

Aflysningen kommer efter, at der natten til tirsdag blev indgået en politisk genåbningsaftale.

quote Vi er knuste over, at vi ikke får mulighed for at samles på vores festival og bidrage til at genskabe de fællesskaber, som coronakrisen har ødelagt for så mange

Roskilde Festival

Aftalen lægger op til, at der maksimalt må være 2000 deltagere ved festivaler mellem 21. maj og 1. august.

Roskilde Festivalen plejer, at samle op mod 130.000 tilskuere, og derfor var det heller ikke uventet for festivalen, at de for andet år i træk må aflyse grundet coronavirus. 

- Vi er knuste over, at vi ikke får mulighed for at samles på vores festival og bidrage til at genskabe de fællesskaber, som coronakrisen har ødelagt for så mange, lyder det i udmeldingen.

Musik i Lejet og Copenhell aflyser også

Tidligere tirsdag oplyste Musik i Lejet, at den også må aflyse årets festival grundet den nye genåbningsaftale.

- Regeringens netop lancerede retningslinjer umuliggør at gennemføre et Musik i Lejet som ligner det som billetkøberne kunne forvente. Derfor aflyser festivalen deres 2021-udgave, lyder fra folkene bag festivalen i en officiel udmelding.

Det er også andet år i træk, at Musik i Lejet - der i år skulle være afholdt den 22. til 24. juli i Tisvildeleje - bliver aflyst grundet coronavirus.

- Vi er utrolig kede af igen at skulle aflyse årets festival og vi havde håbet indtil det sidste at en udrullet vaccineplan og retningslinier for større events ville være lempet i en grad, der gjorde det muligt at forsamles til Musik i Lejet, udtaler formand for festivalen Peter Maarbjerg.

Også den københavnske metalfestival Copenhell aflyser årets festival, der skulle være afholdt den 19. til den 22. juni 2021. Det oplyser festivalen i et opslag på Facebook.

Artiklen fortsætter under facebook-opslaget.

Publikum kan få overført eller refunderet billet

Arrangørerne bag Roskilde-festivalen oplyser, at publikummer med billet til årets - nu aflyste - festival, har mulighed for enten at overføre billetten til 2022 eller få pengene retur.

- Det vil være en uvurderlig hjælp for os, hvis du vælger at beholde din billet ved at overføre den til 2022. På den måde hjælper du os gennem denne meget svære tid, lyder det.

Også Copenhell og Musik i Lejet tilbyder, at gæsterne kan få tilbagebetalt eller udsat deres billet til næste års festivaler.

- Vi håber selvfølgeligt at vores gæster holder fast i sin billet til 2022, hvor vi føler os meget sikre på at Musik i Lejet vender tilbage for fuld damp, udtaler Peter Maarbjerg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik