Rosenkrantz-Theil styrker Thorning

Socialdemokraterne står styrket, efter at Pernille Rosen­krantz-Theil i aftes overraskende skiftede til partiet. Med Enheds­listens tidligere stjerne vil Socialdemokraterne kunne stjæle vælgere fra Enhedslisten, SF og de radikale. Det vurderer politisk kommentator Lotte Hansen over for metroXpress.

Socialdemokraterne står styrket, efter at Pernille
Rosen­krantz-Theil i aftes overraskende skiftede til partiet.
Med Enheds­listens tidligere stjerne vil Socialdemokraterne
kunne stjæle vælgere fra Enhedslisten, SF og de radikale. Det
vurderer politisk kommentator Lotte Hansen over for
metroXpress.»Det er en fantastisk mulighed for at få et helt nyt
segment. Mange af dem, der blev begejstrede over Ny Alliance,
savner en politiker som hende på midten.

Hun passer godt til en
generation af vælgere, som ikke føler, at de er født ind i et
bestemt parti. Samtidig vil hun betyde et imageskift for
partiet. Socialdemokraterne vil blive mindre pamper-agtige og
mere fritænker-agtige,« siger Lotte Hansen til metroXpress.Det
tidligere folketingsmedlems spring er et hårdt slag mod den
yderste venstrefløj.

Det fastslår både Lotte Hansen og den
politiske kommentator Niels Krause-Kjær. »Hendes skifte er et
udtryk for den krise og demoralisering, som der er i og omkring
Enhedslisten i de her år. Der må sidde mange på den yderste
venstrefløj, der undrer sig og er bitre,« siger Niels
Krause-Kjær, der er tidligere konservativ spindoktor, til
metroXpress.

Det politiske skifte vil dog ifølge eksperterne ikke
få betydning for styrkeforholdet mellem regeringen og
oppositionen.

»Regeringen vil benytte lejligheden til at sige,
at nu har man fundet ud af, hvem Socialdemokraterne i
virkeligheden er. Den vil slet ikke være bekymret. Der er ikke
no­gen konservative vælgere, som lige pludselig vil stemme på
hende. Men hun er et stærkt retorisk kort, og hun vil kunne
drille regeringen lidt,« siger Lotte Hansen til
metroXpress.

Pernille Rosenkrantz-Theils skifte kommer bag på de
politiske kommentatorer. Hun har selv tidligere blankt afvist,
at hun nogensinde ville skifte til Socialdemokraterne.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

Skomager Helsingør

playSkomager meldt til politiet: ”De kunne bare have spurgt mig, om jeg må holde åbent”

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere