Rockere sigtes for overfald på indvandrere

Råt overfald med baseballbat og kniv på Amager er måske ved at blive opklaret. Fire er anholdt.

Politiet mener at fundet frem til de mænd, der i oktober uden nogen grund overfaldt to mænd med indvandrerbaggrund på Amager.
      - Det var helt tilfældigt, at de blev overfaldet, siger vicepolitiinspektør Lau Thygesen fra Københavns Politi.
      To mænd fra AK 81 og to af deres kammerater er torsdag blevet anholdt i sagen.
      Men efterforskerne leder videre efter en femte person fra rockergruppen, som er Hells Angels's ungdomsafdeling.
      Volden skete 24. oktober om aftenen på Ølandsgade. Her kom overfaldsmændene kørende i to biler, da de pludselig udså sig de to ofre.
      Den ene mand blev stukket med kniv i låret, mens den anden blev slået i hovedet med et baseballbat. Desuden blev den ene også sparket i hovedet. Begge blev behandlet på traumecentret på Rigshospitalet.
      - Vi har efterforsket sagen i næsten et par måneder og mener at have indikationer på, at de fem begik volden, siger Lau Thygesen.
      Han vil ikke røbe detaljer om efterforskningen eller om de beviser, som politiet mener at ligge inde med.
      Politiet mener, at den alvorligste paragraf i straffeloven om vold kan være overtrådt.
      Fredag skal en dommer afgøre, om politiets materiale er stærkt nok til at begrunde fængsling af hensyn til det fortsatte opklaringsarbejde.
      De anholdte er i alderen fra 23 til 29 år. Desuden leder betjentene efter endnu en mand, der er 20 år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik