Ritts »billige boliger« er ikke billige

Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) holdt sejrstale, da de 12 første såkaldte 'billige boliger' blev indviet i marts.

Overborgmesteren blev blandt andet valgt på sit løfte om at skaffe 5.000 billige boliger til hovedstadens sygeplejersker, politibetjente og skolelærere. Men de billige boliger er slet ikke så billige endda, viser Politikens beregninger. Definitionen er, at en 85 kvadratmeters bolig kun må koste 5.000 kroner om måneden i 2005-priser. Beboerne i Karens Minde betaler 5.364 kroner om måneden i husleje inklusiv forbrugs-udgifter. Omregnet fra 2005-priser overholder det på papiret overborgmesterens løfte. Men for at holde huslejen nede er finansieringen af de 12 andelslejligheder skruet kreativt sammen. Størstedelen af foreningen er finansieret med et afdragsfrit lån, men da huslejen skal holde 5.000 kroner-niveuaet, så kan andelsforeningen ikke engang betale renterne på det afdragsfrie lån. Derfor betaler Fonden for Billige Boliger hver måned knap halvdelen af renterne. Det er penge, som andelshaverne låner, og som skal betales tilbage senere. Med andre ord låner andelshaverne penge for at betale renterne på det afdragsfrie lån. Hvis andelshaverne skulle betale den reelle husleje, ville lejen komme op over 8.000 kroner om måneden. Boligøkonom Kim Valentin fra det uvildige økonomiske rådgivningsfirma Finanshuset kalder finansieringsmodellen »til grin« og »helt håbløs«.»Det er ent væsentligt del af huslejen, som fonden betaler for at holde huslejen kunstigt nede. Og det er simpelthen faktuelt forkert, når de siger, at huslejen kun er 5.364 kroner om måneden. Den reelle husleje er jo betydeligt højere, men man udskyder betalingen«, siger han til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik