Ritt vil bygge højhus over Nørreport Station

Ritt Bjerregaard (S) og Klaus Bondam (R) har visioner om højhusbyggeri over og omkring Nørreport Station, der i dag er plaget af trafikalt kaos.

Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og teknik- og
miljøborgmester Klaus Bondams (R) visioner om at forvandle det
trafikplagede område mellem Københavns Hovedbanegård,
Rådhuspladsen og havnen til en attraktiv Metropolzone med
højhuse, rekreative områder og mere byliv er stadig under
udarbejdelse, og indtil videre er der ikke givet nogen tidsplan
for, hvornår en endelig plan kan præsenteres.
Men nu ser det ud til, at visionerne for Metropolzonen får en
uventet chance for at blive realiseret et helt andet sted i
byen, nemlig i området omkring Nørreport Station, skriver
Politiken.
Her har det vist sig, at luftforureningen på stationens
underjordiske perroner er alarmerende høj, og derfor påbød
Københavns Kommune som miljømyndighed sidste år Banedanmark at
finde en løsning. Trafikstyrelsen og Banedanmark har foreslået
at placere en række store ventilationsrør ved Nørreport Station,
men ifølge kommunen vil de fylde alt for meget og ødelægge
mulighederne for at udnytte byrummet omkring stationen.
Ifølge overborgmesteren lider zonen omkring Nørreport Station
under samme trafikale kaos som Metropolzonen.
- Området ser forfærdeligt ud, som det er nu. Der er beskidt,
cyklerne hænger alle steder, bilerne holder i kø, og de gående
står i kø, når de skal videre fra slutningen af gågaden. Når vi
nu alligevel skal grave det hele op, skulle vi så ikke samtidig
tage stilling til, hvad vi vil med hele området?, spørger Ritt
Bjerregaard.
Hun forestiller sig blandt andet, at man kan afvikle den tunge
godstrafik på Nørre Voldgade ved at reservere gadens ene vejbane
til gågade, mens lastbiler og busser kan ledes gennem området ad
den anden vejbane, der sammen med den store busholdeplads mod
Gothersgade graves ned eller overbygges af nye bygninger og åbne
arealer.
Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard har gjort sig til fortalere
for flere højhuse i København, og ved Nørreport vil de erstatte
de eksisterende stationsbygninger med en otte- til tietagers
bygning og samtidig etablere et underjordisk butiksområde.
skriver Politiken.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere