Risiko for voldsomt vejr tirsdag

Der er risiko for skybrud i hele hovedstadsregionen tirsdag.

Sommer, sol og skybrud. 

Den danske sommer er over os, og det betyder, at vi får lov til at opleve lidt af hvert rent vejrmæssigt, lyder det fra DMI, der opfordrer til at finde regntøj og gummistøvler frem. 

- Der er en regnvejrsfront på vej ind sydfra, og den vil ramme den sydlige del af københavnsområdet ved middagstid, og så bevæger den sig ellers stille og roligt nordpå, så den rammer København og Vestegnen ved 15-16-tiden, siger vagthavende meterolog ved DMI, Klaus Larsen, til TV 2 Lorry.

Den store regnvejrsfront vil formentlig være forbi den nordlige del af Sjælland efter klokken 20 i aften, og det er endnu usikkert, hvor voldsomt det bliver. 

Mere regn

- Det er svært at forudsige, hvordan det vil ramme de enkelte områder, men der er risiko for skybrud alle steder, regnvejret trækker ind over, siger han. 

Der er dog nogle lidt bedre dage forude, selvom vi ikke helt kan undgå regn.

- Tirsdag bliver det fint vejr i det østlige Danmark i dagtimerne, men om aftenen kommer det næste regnvej væltende, og det kan også sagtens blive kraftigt, lyder det fra Klaus Larsen, der dog har gode nyheder til dem, der skal se EM-semifinalen udendørs. 

- Onsdag ser det så rimelig pænt ud til dem, der skal ud og se fodbold. Her bliver det nemlig Overvejende sol, tørt og svag vind, siger han. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik