Rigshospitalet lægger papiret væk

Rigshospitalet er godt på vej ind i den digitale verden, så man fra 2012 i høj grad kan afskaffe papiret.

Rigshospitalet er efter næsten to års forarbejde godt på vej til at blive en næsten papirløs arbejdsplads. Fra 2012 skal så mange informationer som muligt kunne findes på den nærmeste computer, oplyser hospitalet.
Digitale løsninger betyder for et hospital øget sikkerhed. I stedet for mange papirjournaler for hver patient får man kun én digital journal.
- Med de meget komprimerede patientforløb på hospitalerne i dag er det et stort problem at sikre, at journalerne er tilgængelig for det personale, der har brug for dem, siger it-chef Karsten Hjorth Reichstein, Rigshospitalet.
- Dette er lettere, hurtigere og mere sikkert med digitale journaler, tilføjer han.
På Rigshospitalet kan patienter have flere journaler, hvis de er i berøring med andre klinikker. Og personalet skal bruge tid på at rekvirere journalen.
- Manglende eller forsinkede data giver en dårligere service til patienten og kan betyde en dårligere patientsikkerhed, siger Karsten Hjorth Reichstein.
Rigshospitalets it-afdeling har i over et år arbejdet med at indføre strategien i alle afdelinger og uddanne omkring 5000 medarbejdere, der får med de digitale journaler at gøre.
Det er endnu ikke muligt at gøre et dansk hospital 100 procent papirløst. Der er stadig informationer og data, der ifølge loven skal være i papirform.
Visionen på Rigshospitalet er, at hvis forholdet mellem digitale data og data på papir før var 20/80, så skal det i løbet af 2012 vendes til 80/20.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik