Rigshospitalet forbereder omfattende renovering

Rigshospitalet er ved at gøre sig klar til en omfattende PCB- og asbestsanering til en samlet værdi på mere end 120 mio. kroner, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Region Hovedstaden har netop udbudt arbejdet, som omfatter vinduesrenovering i tre store betonbygninger omfattende demontering af eksisterende vinduer, asbest- og PCB-sanering, isolering, levering og montering af nye energirigtige vinduer samt udskiftning af inddækningen.

Arbejdet forventes gennemført over en syv-årig periode, hvor der skal udskiftes omkring 4.500 vinduer.

Udbuddet vedrører dog kun de tre første års arbejde med mulighed for, at aftalen kan forlænges med yderligere to gange to år.

De tre store berørte bygninger er alle opført i 70'erne. De anvendes primært som behandlings- og sengebygninger, og vinduesrenoveringen skal foregå efter en stram tidsplan, hvor enkelte stuer lukkes ned og renoveres, mens selve afdelingen skal opretholde den kliniske drift.

Der skal udskiftes cirka 640 vinduer hvert år. Der er krav om, at vinduesrenoveringen ikke ændrer det eksisterende udtryk af facaderne, hvorfor samtlige vinduespartier skal fremstå som de eksisterende, dog i en bedre energiklasse.

Region Hovedstaden har givet en samlet bevilling på 127 mio. kroner til vinduesrenoveringen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik