Rigshospitalet advarer: Særligt to grupper ender i drukneulykker

Mænd og drenge er overrepræsenteret i drukneulykker, lyder det fra Rigshospitalets Traumecenter.

Det er sommer, det er sol, og det er tid til at tage på stranden. 

Men hvert år fører badning på landets strande til alvorlige ulykker, og ifølge Rigshospitalets Traumecenter, er der især to grupper, der ender i livstruende situationer:

Mænd og drenge. 

Derfor opfordrer de alle til at være varsomme, når turen går til stranden, for hvis man først kommer galt afsted og ender i en drukneulykke, så er man i alvorlig livsfare. 

- Sammenlignet med andre ulykker modtager vi relativt få patienter fra drukneulykker. Til gengæld er hændelserne utroligt alvorlige, og langt de fleste får en ulykkelig udgang. Under en tredjedel af de patienter, vi modtager i Rigshospitalets Traumecenter, overlever, fortæller læge Emilie Berthelsen Øberg, der i forbindelse med sit arbejde oplever en overrepræsentation af mænd og drenge. 

Svære skader selvom man overlever

- Det er primært mænd og drenge, der kommer galt afsted, og når de kommer ind til os, er de ofte så svært medtagede, at de ikke står til at redde, siger hun i en pressemeddelse. 

Siden 2019 har Rigshospitalets Traumecenter modtaget 15 børn og voksne, der har været udsat for en drukneulykke – 12 af dem var drenge eller mænd og 11 af de 15 patienter mistede livet. 

Og selv de, der overlever, kan opleve at få skader for resten af livet.

- Selv hvis man overlever umiddelbart, så kan det have livslange konsekvenser i form af for eksempel hjerneskade, hvor nogle aldrig kommer sig helt. Vi ser også, at nogle overlever i første omgang, men senere dør af hjerneskaden eller andre følger fra drukneulykken, siger Emilie Berthelsen Øberg.

På landsplan drukner mellem 50 og 80 mennesker hvert år herhjemme. 

I klippet nedenfor kan du se et tidligere indslag fra TV 2 Lorry om et nyt tiltag, der skal reducere risikoen for drukneulykker i København. 

Kort nyt

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik