Af sikkerhedsgrunde og for at mindske risikoen for tyveri skal forskere og andre besøgende på Rigsarkivet nu sidde ved siden af hinanden, skriver Berlingske.
De nye sikkerhedstiltag - som kommer under efterforskningen af det store tyveri af dokumenter fra Anden Verdenskrig - får nu adskillige historikere til at råbe op. Der er tale om ubehagelig mistænkeliggørelse, lyder det.
Kritikken kommer blandt andre fra historiker Joachim Lund, som er lektor på handelshøjskolen CBS i København.
- Overvågning og kontrol må påhvile Rigsarkivet, dets ansatte og de kameraer, man allerede har sat på, siger han til Berlingske.
- Jeg synes, det er ubehageligt og forkasteligt, tilføjer han og peger på, at man i stedet kan blive bedre til at identificere de mennesker, som benytter sig af læsesalen.
Nogenlunde samme melding kommer fra Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet.
- Man skal ikke sætte amatører til at lave sikkerheds- og vagtopgaver. Det skal gøres professionelt, siger han til Berlingske.
- Jeg kan godt forstå, at Rigsarkivet har behov for at samle en smule op efter tyverisagen, men det er vigtigt, at det ikke går over gevind, tilføjer Claus Bundgård Christensen.
To mænd, der sigtes for tyverier fra Rigsarkivet, blev 7. november varetægtsfængslet i yderligere fire uger.
Fem efterforskere arbejder udelukkende på sagen om Rigsarkivet, og
"vi har meget at lave," har efterforskningsleder Bo Hass Jensen fra Københavns Politi tidligere fastslået.
Sigtelsen drejer sig om tyveri af især historiske dokumenter fra Anden Verdenskrig og fra retsopgøret efter besættelsen. Det påstås, at tyverierne fra både Rigsarkivet og fra det tidligere Landsarkivet for Sjælland skal have stået på i 10 år.
Hjemme hos de to mænd har politiet fundet adskillige dokumenter, men politiet har en mistanke om, at en del er blevet solgt videre.
Rigsarkivar Asbjørn Hellum siger til Berlingske, at forskerne må væbne sig med tålmodighed, indtil sikkerhedssystemet fungerer igen.
