Rigsadvokaten undersøger Hizb ut-Tahrir

Rigsadvokaten undersøger i øjeblikket, om der er materiale til at opløse Hizb ut-Tahrir. Hvis det er tilfældet, bakker et flertal i Folketinget op om en opløsning af den islamiske forening, skriver Berlingske Tidende.

Rigsadvokaten har tidligere
undersøgt Hizb ut-Tahrir og fandt da ikke grundlag for et
forbud. Men foreningens talsmand Fadi Abdullatifs fik en
fængselsdom, da han stod som afsender af opfordringen: »Udslet
jeres regenter, hvis de står i vejen for jer«.Den dom kalder
ifølge justitsminister Lene Espersen (K) på en undersøgelse af
foreningens aktiviteter.

Ministeren kalder en undersøgelse
»drastisk« men »rigtig«. »Det SKAL undersøges,« understreger
ministeren over for Berlingske Tidende. Lene Espersen forstår
ikke, hvad foreningen overhovedet laver i Danmark.»Jeg tror, at
mange føler sig provokeret af Hizb ut-Tahrir, og jeg forstår
slet ikke, hvad foreningen vil i et land, de er så inderligt
imod,« siger Lene Espersen, som mener, at foreningens synspunkt
om at indføre Kalifatet - udbredelsen af den islamiske stat -
»hører et andet århundrede til«.

Lene Espersen får opbakning fra
regeringspartneren Venstre, der vil være med til at opløse
foreningen, hvis Rigsadvokaten finder juridisk grundlag for
det.»Hvis der er kriminalitet, der kan føres tilbage til
foreningen, og der er hjemmel til det, så er vi parat,« siger
retsordfører Kim Andersen.

Socialdemokraternes retsorfører,
Morten Bødskov, siger, at partiet også er parat til at opløse
foreningen, hvis grundlaget er der, ligesom Dansk Folkeparti og
de Radikale tidligere har meldt ud, at de er åbne for et
eventuelt forbud.Hvis Rigsadvokaten finder et juridisk grundlag
for at kunne opløse foreningen, vil det ske med hjemmel i
Grundlovens foreningsparagraf, der forbyder foreninger at »virke
ved vold«.

Foreningen opløses da via domstolene. Et forbud ved
lov er en helt anden sag ifølge justitsministeren.»Vi kan ikke
begynde at forbyde en politisk forening, fordi de har en anden
mening end os. Så bruger vi samme metoder som lande uden
ytringsfrihed. Og det må vi absolut ikke,« siger hun.Hizb
ut-Tahrirs synspunkter er igen kommet i søgelyset, efter at
formanden for Islamisk Trossamfund, Kassem Ahmad, i sidste uge
medvirkede i en demonstration arrangeret af
Hizb-ut-Tahrir.

Samtidig har SFs formand, Villy Søvndal, været
ude med en skarp kritik af foreningen. I sin blog på SFs
hjemmeside opfordrer han den islamiske forening til at finde
andre græsgange, efter at foreningen har udtalt, at »Demokratiet
er en skændsel.«»Jeg er også træt af dem! Lad os derfor sammen
sende dem en klar besked: Jeres åndsformørkede idioti har ingen
gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed
og i jeres patetiske ubehjælpsomhed,« skriver Villy Søvndal
blandt andet. SF er dog imod et reelt forbud mod foreningen i
Danmark.Ifølge Rigsadvokatens pressechef Mikkel Thastum er der
ikke sat tid på, hvornår juristerne er færdige med deres
vurdering af, om der er materiale nok til en opløsning af Hizb
ut-Tahrir. Justitsministeren regner med, at svaret kommer i
løbet af et par måneder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik