Rickshaw-cykler skal give ældre københavnere vind i håret

Et cykelprojekt i København har vist sig at fungere så godt, at politikerne nu poster en million kroner i flere rickshaw-cykler til byens ældre.

Ikke nok med det, så har andre danske byer - og endda flere europæiske byer -fået øjnene op for projektet, skriver DR København.

Det seneste år har frivillige cyklet rundt med plejehjemsbeboere på rickshawcykler, som en del af projektet 'Cykling uden alder.'

Projektet går ud på, at ældre skal have lidt luft i håret og mulighed for at komme ud og se byen uden alt for meget besvær.

Projektet har mødt så stor opbakning, at Københavns Kommune har valgt at poste endnu flere penge i projektet, siger sundheds- og omsorgsborgmester, Nina Thomsen fra SF.

40 nye rickshawcykler skal indkøbes

- De ældre er rigtig glade for de her små cykelturer. Det giver dem muligheden for at se de områder, hvor de er vokset op, og det betyder meget for de ældre, siger borgmesteren til DR København.

Pengene kommer fra den såkaldte ældremilliard, og skal bruges på 40 nye rickshawcykler til kommunes plejecentre.

Selvom projektet kun har kørt et år i København, har andre danske byer valgt at tage projektet til sig. Det gælder blandt andet Aarhus, Hjørring, Odense og Brøndby.

Interesse fra udlandet

Det er dog ikke kun indenfor landets grænser, at projektet har vakt opsigt.

I Østrig og Brasilien undersøger man for tiden muligheden for at starte lignende projekter, skriver DR København.

I Norge har man taget allerede taget projektet til sig, hvor man i Oslo har investeret i seks cykler til et lignende projekt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik