Restauranter kommer med opråb til julefrokostgæster

Hver femte medarbejder i restaurationsbranchen har oplevet at blive udsat for chikane af gæster. Nu kommer brancheorganisation med opråb.

Når snapsen ryger ind, ryger hæmningerne ud.

Mange danskere har oplevet julefrokoster, hvor stemningen blev mere end almindeligt løssluppen, og hvor man dagen efter både skulle kæmpe med hovedpine og dårlig hukommelse.

Men for de ansatte i restaurationsbranchen kan en arbejdsdag til en julefrokost udvikle sig til et mareridt.

quote Det sker hver uge i vores restauranter, at der opstår sådan en situation. Men heldigvis sjældent, at det er af grov karakter.

Piet Klein, direktør for Restaurant Flammen

Det mærker man blandt andet hos Restaurant Flammen. Her oplever man grænseoverskridende adfærd, særligt når julefrokostsæsonen går i gang. 

- Vi oplever til tider adfærd, der ikke er hensigtsmæssig, og som går ud over vores medarbejdere, siger Piet Klein, der er direktør for Restaurant Flammen, til TV 2 Lorry. 

- Vi elsker at have gæster, og de fleste opfører sig for det meste super godt. Men når der eksempelvis er store selskaber, og der bliver indtaget en masse alkohol og snaps, så sker det, at der er en, der får sagt noget til vores personale, der er for kækt, uddyber han. 

Brancheorganisation kræver adfærdsændring

Og det skal der laves om på. I hvert fald, hvis man spørger Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

- Vi har hvert år et antal tilbagemeldinger fra medlemmer, der fortæller, at de oplever udfordringer om grænseoverskridende adfærd i forbindelse med højsæsonen for julefrokoster, siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i Horesta, til TV 2 Lorry.

Derfor kommer organisationen med et særligt opråb til julefrokostsæsonens festglade gæster.

- Tænk jer om og vis respekt for personalet, lyder det fra Jeppe Møller-Herskind.

quote Mange af vores medarbejdere er under 25 år. Derfor vil vi gerne beskytte dem

Piet Klein, direktør for Restaurant Flammen

Hver femte medarbejder bliver chikaneret 

Ifølge Arbejdstilsynet har omkring hver femte medarbejder i restaurationsbranchen oplevet at blive udsat for chikane af gæster. 

Det viser en undersøgelse, som arbejdstilsynet lavede i 2021. 

Det tal overrasker ikke Horesta.

- Vi arbejder proaktivt på området, så vi klæder personalet på til at håndtere de her situationer. Det kan for eksempel være, at man udskifter en tjener på et bord, hvis det er nødvendigt, fortæller Jeppe Møller-Herskind.

Hos Restaurant Flammen arbejder man også selv for at undgå den situationer, hvor medarbejderne udsættes for chikane, lyder det fra direktøren Piet Klein.

- Mange af vores medarbejdere er under 25 år. Derfor vil vi gerne beskytte dem. I hver restaurant sætter vi os ned og tager en snak om, hvad vi egentlig gør, og hvordan man håndtere fulde selskaber. 

Han fortæller videre, at der altid er en ledende medarbejder på arbejde, der er klædt på til at håndtere situationen. 

- Det sker hver uge i vores restauranter, at der opstår sådan en situation. Men heldigvis sjældent, at det er af grov karakter. 

- Hvis der er en, der bliver udsat for noget, at er der en ledende medarbejder til steder, der kan løs det. Det er træs, at det skal til, men så længe vi kan løse det, så går det nok, siger Piet Klein til TV 2 Lorry.

Direktøren understreger, at han er glad for, at også Horesta bakker op.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik