Rektorer: Studerende skal uddannes til job

Ledighed skal være med til at styre optaget af studerende, mener en række universitetsrektorer.

I flere år har skiftende ministre efterlyst, at landets universiteter i højere grad begrænser adgangen til studier, der ikke fører til et fast job.

Nu erklærer en række rektorer fra landets største universiteter sig klar til at lade ledighed være med til at styre optaget af studerende, skriver Jyllands-Posten.

Det er Ralf Hemmingsen, der er rektor for Københavns Universitet og nyvalgt formand for universiteternes rektorer, som åbner diskussionen. Han får opbakning fra rektorer på Aarhus, Roskilde og Aalborg Universiteter samt på Danmarks Tekniske Universitet.

- Vi rektorer må i den kommende tid sætte os sammen og få en åben diskussion om, hvordan man kan lave en model for dimensionering.

- Vi skal ikke begrænse optaget på grund af et enkelt år med stigende ledighed, men hvis der i en årrække viser sig at være høj ledighed, kan det give mening at skrue på optaget, siger Ralf Hemmingsen til Jyllands-Posten.

Ib Poulsen, rektor på Roskilde Universitet, bakker op om den nye kurs.

- Vi har på universiteterne nok hidtil tænkt, at vi nøjes med at uddanne, men det er ikke længere nok.

Med den beskæftigelsessituation, som vi har i dag, bliver vi nødt til at forholde os til kandidaternes jobmuligheder, siger Ib Poulsen, som peger på, at universiteterne dermed påtager sig et stort ansvar.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard, er langt fra begejstret for rektorernes udmelding. Han mener, at det er et skidt princip at optage studerende ud fra statistikker.

I stedet bør unge mennesker få mulighed for at "tage en uddannelse, som de brænder for", siger han til Jyllands-Posten.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

rungsted havn

Medarbejder sendt hjem efter sag om svindel i Rungsted Havn

opholdsforbud på christiania

Christiania lukker sig selv med hegn efter opholdsforbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere