Den interne kritik af rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, blusser nu endnu engang op i sagen om den svindelanklagede hjerneforsker Milena Penkowa.
Da Milena Penkowa tilbage i 2003 afleverede sin første doktorafhandling, blev den enstemmigt afvist af de tre professorer, som bedømte den.
Derefter var det helt rutinemæssigt op til Det Forskningsstrategiske Udvalg bestående af mere end 20 aktive og anerkendte forskere at afgøre, om bedømmelsen var foretaget korrekt.
Det vurderede udvalget, at den var, skriver Universitetsavisen.
Derfor forbløffede det ifølge avisen flere medlemmer, at daværende dekan - nu rektor Ralf Hemmingsen - uden kendt fortilfælde besluttede at sende den afviste doktorafhandling videre til ny bedømmelse hos en norsk og en svensk ekspert.
Flere af udvalgsmedlemmerne var 'rasende', skriver Universitetsavisen.
Mens Hemmingsen selv stod for at undersøge og blåstemple en del af afhandlingen omhandlende 1000 rotteforsøg, mente de nordiske eksperter heller ikke, at der var noget at kritisere ved Penkowas disputats.
Efterfølgende gik Hemmingsen endnu engang uden om Det Forskningsstrategiske Udvalg, da han egenhændigt udpegede de opponenter, som skulle bedømme Milena Penkowas andet forsøg på at få godkendt sin disputats.
Det normale forløb, når en doktordisputats bliver afvist, er, at forfatteren får mulighed for at udbedre afhandlingens svage punkter og genindlevere den til ny vurdering hos det oprindelige bedømmelsesudvalg, skriver Universitetsavisen.
Men trods udvalgets protester håndplukkede Ralf Hemmingsen opponenterne med henvisning til, at det havde han ret til at gøre ifølge den nye styrelseslov, så udvalget kunne bare klappe i, fortæller en kilde fra udvalget til Universitetsavisen.
Rådets daværende formand, professor Elsebeth Lynge, modererer dog kritikken af rektoren. Hun synes ikke, det er så underligt, at Hemmingsen selv udpegede de nye bedømmere.
- Det er jo altid svært at finde folk, som både er fagligt kompetente og habile til bedømmelsesudvalg, siger hun til Universitetsavisen.
De nye bedømmere godkendte Penkowas disputats, der blandt andet ikke indeholdt de 1000 rotteforsøg, som det oprindelige bedømmelsesudvalg havde betvivlet eksistensen af.
