Rejsemagasin: Cph er verdens 7. bedste lufthavn

En læserundersøgelse kårer Københavns Lufthavn som verdens 7. bedste - og Europas bedste

Condé Nast Traveler - et internationalt rejsemagasin gennemfører regelmæssigt undersøgelser blandt sine læsere, hvor alle mulige områder - byer, lufthavne og hoteller vurderes og rangordnes. Det har magasinet netop gjort for 29. gang - og her ryger Københavns Lufthavn ind på syvendepladsen. Lufthavnen er den bedst placerede i hele Europa.

-Passageroplevelsen er selve kernen i vores forretning. For de fleste begynder rejsen allerede i lufthavnen, og vores mål er at gøre det så nemt som muligt at komme igennem, så der også er både tid og energi til at nyde turen til gaten," siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavne A/S.

Og mens magasinet spørger sine læsere om, hvad der er bedst, så er Københavns Lufthavn selv lige så flittig til at spørge sine brugere om, hvad de gerne vil have - og hvad de mangler.

-Vi er oprigtigt optaget af at forstå de rejsendes ønsker og behov. Hvert år gennemfører vi undersøgelser blandt op mod 100.000 passagerer for at sikre, at vi kan levere det, de efterspørger. Readers' Choice Award'en er et håndgribeligt bevis på, at vi er på rette vej," siger Peter Krogsgaard

Over 300.000 dedikerede læsere - næsten dobbelt så mange som sidste år - kunne stemme på 7.394 hoteller, 606 byer, 500 krydstogtskibe, 236 øer og 196 lufthavne i en spørgeundersøgelse, som det i gennemsnit tog læserne 8,4 minutter at besvare. Resultatet? De 1.402 bedste rejseoplevelser i verden.

Magasinet offentliggør sin samlede liste 25. oktober.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

618113-311

Forsinkelser for S-tog og fjerntog efter uheld ved Valby

Ny Ellebjerg. Olivas Borehoved 06. Foto Metroselskabet

Boremaskiner krydser byen - denne gang over jorden

elbusser københavn frederiksberg

14 buslinjer omlægges til el i 2022 – heriblandt to travle ruter i København

Sne veje

Flere trafikuheld i aftes - pas på isglatte veje her til morgen

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere