Store mængder giftstoffer i jorden er lige nu på nippet til at ryge ned i vores grundvand. Det er gamle olierester, maling, pesticider og ikke mindst flere former for chlorerede opløsningsmidler, hvoraf nogle er kræftfremkaldende.
- Det er ganske alvorligt. Her på grunden hvor vi står, er der mellem 70 og 100 kilo chlorerede opløsningsmidler i jorden. Det er nok til at forurene en meget stor grundvandsmængde, siger miljøchef i Region Hovedstaden Carsten Bagge Jensen.
Han viser os rundt på et hjørne af den tidligere flyvestation Værløse, hvor forsvaret i gamle dage modtog forskellige kemiske væsker til flyene. Ofte blev der spildt lidt hist og pist, og fordi det dengang ikke blev taget alvorligt, er Region Hovedstaden nu i gang med en større oprydningsopgave på grunden for at sikre vores grundvand.
- Vi har nogle hundrede forureninger i den her skala. Det er altså ikke kæmpe forureninger, men de er alvorlige nok til at kunne gøre virkelig stor skade på vores drikkevand, siger han.
Sætter strøm til jorden
Oprydningen sker her ved at placere 50 kæmpe elektroder i jorden. De dybeste når 17 meter ned i undergrunden, for det er dertil forureningen er nået. Når der sættes strøm i lerjorden, så stiger temperaturen langsomt. I alt 13.000 tons jord vil om nogle måneder nå 100 grader, og så vil giftstofferne fordampe op i nogle beholdere over jorden.
Selve oprydningsarbejdet løber indtil april 2020 og koster ti millioner kroner, og forud for det er der brugt to til tre millioner kroner på forundersøgelser.
- Vi har en god portion sager i den her størrelsesorden, som virkelig kan skade vores drikkevand, hvis vi ikke får gjort noget. Men vi har en langsigtet horisont og kigger årtier ud i fremtiden, og det har altså noget at gøre med det budget, der er afsat til området, siger Carsten Bagge Jensen.
Det vil formentlig betyde, at mere drikkevand vil ende med at blive forurenet, og så vil vandet skulle behandles meget mere nede på vandværket
Frygter budgettet til at beskytte grundvand bliver mindre
Netop nu er der politiske forhandlinger mellem regeringen og de danske regioner, om den kommende indsats mod de jordforureninger, der truer med at forurene overfladevand, altså søer, vandløb og kysten.
I Region Hovedstaden frygter både politikere og embedsmænd, at forhandlingerne ender ud i, at en del af budgettet til at oprense jordforureninger i fremtiden vil blive øremærket til netop disse forureninger.
Grundvandet er helt essentielt her i Danmark. Så hvis vi får besked på at prioritere anderledes, så kan det godt være, at jeg må tage nogle avisoverskrifter og være civil ulydig
- Det vil være en meget skidt prioritering, hvis man vil klare overfladevandsopgaven med midlerne fra drikkevandsbeskyttelsen. I vores region er der altså hårdt brug for alt drikkevandet, og der er stadig rigtig mange forureninger, vi ikke har nået at komme i gang med, siger miljøchefen i Region Hovedstaden, der får politisk opbakning fra regionens miljøudvalg.
- Grundvandet er helt essentielt her i Danmark. Så hvis vi får besked på at prioritere anderledes, så kan det godt være, at jeg må tage nogle avisoverskrifter og være civil ulydig og simpelthen bede min administration om stadigvæk at prioritere grundvandet før eksempelvis overfladevandsforureninger, siger Kim Rockhill, der er formand for Region Hovedstadens miljø- og klimaudvalg for Socialdemokratiet.
Frygten for at dele af budgettet bliver øremærket til overfladevandsforureninger findes især i Region Hovedstaden. Her er nemlig en overrepræsentation af store forureninger, som endnu ikke er blevet renset op.
På landsplan er der kortlagt 121 jordforureninger, der vil koste over ti millioner at oprense, og de 62 af dem ligger i Region Hovedstaden. I forhandlingerne sidder Region Hovedstaden ikke direkte med ved bordet, men er repræsenteret af Danske Regioner, der altså skal tale alle regionernes sag.
- Jeg både tror og frygter, at forhandlingerne ender med, at vi skal løse de ekstra opgaver for de samme penge, og altså omprioritere så vi får plads til det hele. Men det vil altså gå ud over drikkevandsbeskyttelsen, og det vil være voldsomt uheldigt, siger Kim Rockhill.
Frygter også at de store generationsforureninger skal prioriteres
Udover forhandlingerne om de jordforureninger der truer overfladevandet, så lurer endnu en bekymring i nær fremtid.
Af de 121 dyre jordforureninger der findes på landsplan, så er ni af dem særligt slemme. Det er dem der kaldes generationsforureninger, fordi de er så store, at de alle vil koste over 50 millioner at oprense. Fire af disse ligger i Region Hovedstaden, og det er meget sandsynligt, at også disse snart skal prioriteres højere.
Det vil altså være en meget skidt prioritering, hvis man siger, at man tager penge fra de klassiske drikkevandsskadende jordforureninger og bruger dem på generationsforureninger
I foråret nåede den tidligere regering at aftale med Dansk Folkeparti, at disse generationsforureninger skal prioriteres højere. Aftalen blev dog aldrig til lov, da den skulle være en del af den sundhedsreform, der ikke nåede at blive vedtaget før folketingsvalget.
Men Socialdemokratiet har både før og efter valget sagt, at netop generationsforureningerne står højt på listen over ting, de vil prioritere.
- Der er mange, der taler om generationsforureninger, og det gør vi også i Socialdemokratiet, siger miljøordfører Mette Gjerskov og fortsætter:
- De skal helt sikkert prioriteres. I år er der sat 30 millioner af, og i vores finanslovsudspil til næste år er det beløb sat op til 40 millioner, så det er altså noget, vi tager meget alvorligt, siger Mette Gjerskov.
Det er ikke denne enkelte forhøjelse, der skaber stor frygt i Region Hovedstaden. Det er derimod tanken om, at der snart vil komme en større redegørelse over hele jordforureningsproblematikken, som politikerne derpå vil bruge som anledning til at tage mere grundlæggende fat i prioriteringsspørgsmålet.
- Det vil altså være en meget skidt prioritering, hvis man siger, at man tager penge fra de klassiske drikkevandsskadende jordforureninger og bruger dem på generationsforureninger, siger Carsten Bagge Jensen.
- Det vil formentlig betyde, at mere drikkevand vil ende med at blive forurenet, og så vil vandet skulle behandles meget mere nede på vandværket, fortsætter han.
Regeringen vil ikke love noget
Fordi der er så mange jordforureninger, der truer grundvandet, så har Region Hovedstaden valgt at dele regionen op i en del med de vigtigste grundvandsressourcer, som skal reddes hurtigt, og så en del hvor man må leve med, at forurening kan nå ned og skade grundvandet, inden man når dertil.
- Vi har lavet en plan, der strækker sig over ti år. Vi håber, at vi dér kan redde det store område med 80 procent af vores drikkevandsressource, inden for den økonomi vi har i dag. Det vil være meget effektfuldt, men det betyder altså også, at der er 20 procent, som vi prioriterer til senere, siger Carsten Bagge Jensen.
- Det vil altså sige, at der går mere end ti år, før vi når til de forureninger. Det vil være i de kommende årtier, og der vil da være nogen af de forureninger, der bryder igennem til grundvandet inden da, siger miljøchefen.
Den tidsplan holder dog kun, hvis der ikke i mellemtiden bliver ændret ved regionens budget, understreger han.
Miljøminister Lea Wermelin fra Socialdemokratiet vil ikke svare på spørgsmål om regeringens prioriteter, når det kommer til oprensning af jordforureninger. I stedet har vi derfor stillet spørgsmål til Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov. Hun forstår godt bekymringen i Region Hovedstaden, men fastholder at intet er besluttet endnu.
Kan du love, at der ikke bliver øremærket penge, fra det der nu går til grundvandsbeskyttelse til de andre områder?
- Vi er her inde og tale finanslovsstof, og finansloven er ikke færdigforhandlet, så det kan jeg ikke love. Jeg kan simpelthen ikke sige, hvad resultatet bliver af de økonomiske forhandlinger, siger Mette Gjerskov.
Kommer der på længere sigt nye penge til området som helhed?
- Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at vi afsætter penge til den undersøgelsesopgave, som skal vise os hvad vi kan gøre, hvor hurtigt vi kan gøre det, og hvad det vil koste, siger Mette Gjerskov.
