Red Barnet: Luk 'Danmarks grimmeste øjenbryn'

Hadesider på Facebook gør stor skade på de børn og unge, der hænges ud, derfor går Red Barnet til kamp mod mobberne.

På Facebook-siden 'Danmarks grimmeste øjenbryn' kan man sende billeder ind af sine egne eller sine venners 'grimme' øjenbryn.

Det er decideret mobning og har store negative effekter på de børn og unge, der hænges ud, mener Red Barnet, som ser en stigning af hadefulde grupper på nettet.

"På nettet kan man ikke se konsekvensen af sine hadefulde kommentarer. Vi kan se, at der er en tendens til, at man er hårdere i sproget, når man skriver til hinanden", siger Jon Kristian Lange, som er Red Barnets projektleder på børns onlineliv.

I går blev siden 'Luk Danmarks grimmeste øjenbryn' oprettet. Samtidig holdt Red Barnet et to timer langt møde med Facebook, hvilket resulterede i, at hade-siden blev lukket. Men allerede i dag, havde teamet bag 'Danmarks grimmeste øjenbryn' oprettet siden igen.

Det fik en af følgerne til at skrive følgende:

"Godt I er tilbage. Syntes der er ingen grund til den blev lukket, da det ikke kan være mobning, at nogen kommentere på ens øjenbryn. Helt ærligt, man er godt nok pisse barnlig og dum, hvis man tager det så personligt."

Sådanne kommentarer bekymrer Red Barnet, som dagligt holder øje med sociale medier for at bekæmpe mobning på nettet.

Se hele interviewet med Jon Kristian Lange i Kont@kt HER.

Du kan også deltage i debatten på vores facebook-side: www.facebook.com/lorrykontakt


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik