Rasmus Nøhr: Her er det, jeg elsker ved København

Sanger Rasmus Nøhr er gæst i Den Perfekte Fridag, hvor han tager os med til to meget forskellige steder - et med larm og et med total stilhed.

Sanger Rasmus Nøhr er aktuel med albummet Monas Butik. Det handler om alle de mennesker og steder, han savner, når han er ude at spille.

quote Jeg spillede fra morgen til aften, for jeg skulle bare nå at skrive et hit, inden det blev vinter en gang til

Rasmus Nøhr

Sangen 'Din Fars Gamle Hus' handler for eksempel om livet i kolonihavehuset, som han arvede efter sin far.

Kolonihaven bruger han ikke så meget i dag, men han har faktisk boet i det lille hus, som ikke kan varmes op, i hele to vintre. Det var da han besluttede sig for at satse alt på musikken.

- Så mistede jeg jo lejligheden, det gør man, når man ikke betaler husleje, fortæller Rasmus Nøhr.

I den periode boede han i kolonihaven og spillede mange timer om dagen skrev sange på livet løs.

- Når man har ryggen mod muren på den måde, så skal man jo lære det. Jeg spillede fra morgen til aften, for jeg skulle bare nå at skrive et hit, inden det blev vinter en gang til - så det gjorde noget ved arbejdsmoralen, fortæller han.

Det virkede, og i 2004 udkom hans debutalbum.

Larm giver liv i øjnene

På sin perfekte fridag tager Rasmus Nøhr os med til Israels Plads i København, hvor han kommer, når han har brug for at blive livet lidt op, som han kalder det.

Han bruger meget tid på sangskrivning, hvor han sidder alene. Når arbejdet bliver for ensomt, går han en tur - og et af de steder han elsker at sætte sig er på Israels Plads ved siden af Torvehallerne.

quote Jeg kan godt lide kirker, her er ro og fred. Folk respekterer, at man søger herind for at mærke sig selv og hjertet, så kan man gå ud og være charmerende og give noget bagefter.

Rasmus Nøhr

- Det meget rart lige at komme ud en halv times tid og få lidt liv i øjnene. Herinde bliver man sådan lidt: Puha! Lad mig komme hjem og skrive igen, inden jeg får en bold i øjet, siger han og griner. 

Rasmus Nøhr kan også godt lide det byrum, som Israels Plads er blevet efter den gennemgribende ombygning, der varede to år.

- Københavnerne har virkelig taget pladsen til sig. I sommer var der madboder, loppemarkeder og folk som bare sad og læste en bog, siger han.

Stille stund

Det andet sted, som Rasmus Nøhr tager os med til, er Stefanskirken på Nørrebro. Han har boet lige ved siden af kirken og holder meget af den. 

- Det er på mange måder et moderne forsamlingshus, hvor man har formået at samle hele kvarteret, siger han.

Stefanskirken holder mange arrangementer. De har blandt andet lavet støttearrangementer for steder, der har været ramt af naturkatastrofer.

De har flere hold med børneaktiviteter; tumlehold og babysalmesang. Derudover holder kirken koncerter, sangaften, filmklub, fredagsrundstykker og har deres eget kor ved navn Stefantastic.

- Jeg kan godt lide kirker, her er ro og fred. Folk respekterer, at man søger herind for at mærke sig selv og hjertet, så kan man gå ud og være charmerende og give noget bagefter. Det er et godt sted at tanke op, synes jeg, siger Rasmus Nøhr.

EKSTRAMATERIALE

Rasmus Nøhr viser rundt i sin kolonihave, hvor han ikke har været i omkring 6 år, og hvor hans far måske (måske ikke) ligger begravet.

Hvorfor står der en af Københavns bybænke i Rasmus' have?
På Rasmus Nøhrs nye album Monas Butik, finder man sangen 'Din fars gamle hus', som handler om hans kolonihave, du kan høre en akustisk version i klippet her
På Rasmus Nøhrs album finder man også julesangen 'Julies Hjerte' - du kan høre en akustisk version her

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik