Quiz-spil kan øge børns lyst til at lære

En ekspert i indlærings-pædagogik finder et nyt quiz-spil, Wiceman, så anderledes i dets opbygning, at det i tilpasset form kunne blive en helt ny måde at øge folkeskoleelevernes interesse for at skaffe sig viden selv i fag, de ikke troede, de kunne lære.

Det mener ph.d. stipendiat Thomas Duus Henriksen fra Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole, DPU.Wiseman er opfundet af
journalist Niels Berg og hans kæreste, reklamebureauindehaver
Merete Aistrup, og det vil være et helt ekseptionelt gennembrud
for et bræt-spil, hvis det ville komme til at indgå i skolernes
undervisningsmateriale.

- Det rummer mulighed for at revolutionere den måde, man i dag
bruger spil som undervisningsmateriale i skolerne, siger Duus
Henriksen til Helsingør Dagblad.

Thomas Duus Henriksen har afprøvet spillet med sine kolleger
på DPU's uddannelse i IT-didaktisk design, hvor der blandt andet
arbejdes med læringsspil, og var han skeptisk til spillets
anvendelighed i undervisningen, så er han det ikke længere efter
at have prøvet spillet.

- Wiceman har en elegant spil-mekanik, der i det store hele
eliminerer held-elementet. I stedet for, at det er terningerne,
som afgør spillets gang, er det af sværhedensgraden af de
spørgsmål, der bliver stillet, som afgør, hvordan man rykker
frem på pladen.

Thomas Duus Henriksen finder det vigtigt, at læringsspillet
foregår i undervisnings-timerne.- Erfaringerne med læringsspil
peger på, at hvis de tilbydes som noget, der ligger ud over
undervisningen, vil det være i konkurrence med de øvrige
fritidstilbud, og så bliver det ikke anvendt, siger han til
Helsingør Dagblad.

- Ved at integrere læringsprocessen i spillet, bliver det
enkelte spørgsmål lige pludseligt relevant, og det vil virke
motiverende for eleverne til at skaffe viden til at kunne svare,
mener ph.d. stipendiat Thomas Duus Henriksen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik