Psykisk syg boede med lig i ugevis

En psykisk syg kvinde boede med lig i lejlighed i Gladsaxe. Det skriver Urban.

Det var et noget chokerende syn, der mødte betjente fra Københavns Vestegns Politi, da de søndag formiddag 26. oktober blev kaldt ud til en lejlighed i Høje Gladsaxe-bebyggelsen.I lejligheden levede en psykisk syg kvinde med et lig, der var flere uger gammelt.Den døde, lejlighedens beboer, var en førtidspensionist i begyndelsen af tresserne.Kvinden, var en psykisk syg hjemløs, som åbenbart ikke ønskede eller var i stand til at alarmere naboer eller myndigheder.Ifølge Københavns Vestegns Politi ligger der ikke en forbrydelse bag dødsfaldet. I stedet tegner der sig et billede af en social tragedie. Ifølge Gladsaxe Kommune kendte man godt til, at kvinden var psykisk syg. Men folk fra kommunens opsøgende støtteteam er blevet afvist, når de gentagne gange har forsøgt at komme i kontakt med hende.»Vi har ikke nogen magtmidler, hvis folk ikke vil lukke os ind, eller den hjemløse ikke vil tale med os, så må vi respektere det,« siger Jan Duckert, leder af støtteteamet.
Går ud over de andreBoligområdets beboerrådgiver, Jannie Møgelgaard, oplever også, at det er svært at hjælpe psykiske syge, der ikke ønsker hjælp. Problemet er, at det kan gå ud over andre beboere.»De andre beboere bliver taget som gidsler. Det er ikke nemt at være nabo til én person, der hamrer på væggen om natten eller bor i sit skrald, men jeg oplever faktisk, at folk er utrolig forstående,« siger hun.Kommunens opsøgende støtteteam er i kontakt med et stigende antal borgere med psykiske problemer, fortæller lederen:»Jeg håber, at noget skyldes, at man er blevet mere opmærksom på folk med psykiske problemer, men jeg frygter også, at det skyldes, at der er sket en reduktion i antallet af psykiatriske sengepladser,« siger Jan Duckert.Siden 1998 er antallet af sengepladser i psykiatrien reduceret fra knap 4.000 til 3.089 sengepladser i 2007, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Undersøgelser viser, at omkring 30 pct. af de hjemløse er psykisk syge.Men løsningen er ikke flere tvangsindlæggelser, mener Karl Bach Jensen, der er medlem af Rådet for Socialt Udsatte og konsulent for LAP (Landsforeningen af nuv. og tidl. Psykiatribrugere).»Svaret er ikke, at flere psykisk syge skal spærres inde. Men vi må have det opsøgende arbejde til at fungere. Mange steder har man ikke ressourcer nok, og det opsøgende arbejde skrider,« siger Karl Bach Jensen.thpurban.dk


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik