Når en person med en psykisk sygdom har begået en forbrydelse og bliver dømt til behandling, skal vedkommendes behandling ifølge Rigsadvokaten indledes med en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, hvor lægerne skal lære patienten at kende og afgøre, hvilken form for behandling patienten har behov for. Formålet er at forebygge ny kriminalitet.
Men på grund af manglende behandlingspladser sker det ofte, at patienterne gennem måneder og år slet ikke bliver indlagt, oplyser Dorte Sestoft, ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik i København, til Politiken.
Hvis man får en behandlingsdom, skal man indlægges
Klinikken gennemfører hvert år mellem 200 og 300 retspsykiatriske erklæringer til brug i retssager mod personer, hvor der er mistanke om, at de var utilregnelige i gerningsøjeblikket. En undersøgelse af flere hundrede patienters forløb efter domfældelse bekræfter hendes udsagn.
»Vi kan se, at der faktisk går lang tid, før man bliver indlagt, selv om man har en dom til behandling. Der kan gå måneder, og nogle bliver slet ikke indlagt. Reglerne er sådan, at når du får en behandlingsdom, så skal du indlægges. Men det sker ikke altid«, siger Dorte Sestoft til Politiken:
»Måske mangler regionerne behandlingspladser, men så må de jo sørge for, at der er tilstrækkeligt med pladser. Behandlingen skal jo netop forebygge, at patienten begår ny kriminalitet, og sikre, at patienten kommer videre i livet. Det forudsætter som det mindste, at patienter med dom til behandling bliver indlagt«
En undersøgelse fra 2010 viser, at gennem en to-årig periode blev 212 ud af 510 psykisk syge borgere med en behandlingsdom ikke indlagt. Det svarer til 42 procent. Og resten af patienterne ventede i gennemsnit 5-6 måneder på at blive indlagt, fra dommen blev afsagt.
