Prosa-konflikt alligevel ikke afværget

Prosas medlemmer sagde mandag nej til at sende et forslag til en ny overenskomst med CSC til urafstemning.

Den overenskomstaftale, som it-koncernen CSC og fagforeningen Prosa præsenterede torsdag efter tre døgns intense forhandlinger, ser ud til at være spildt arbejde.

      Den kommer i hvert fald ikke til urafstemning blandt Prosas berørte medlemmer.
      På et medlemsmøde mandag eftermiddag besluttede Prosa-medlemmerne, at aftalen ikke skal sendes til urafstemning.
      - Vi sidder i øjeblikket og tygger på, hvad vi skal gøre. Vi kan konstatere, at forliget er bortfaldet. Det vil sige, at konflikten træder i kraft på onsdag, som det hele tiden har været fastsat, siger formanden for Prosa, Niels Bertelsen, til Ritzau.
      Han vil dog ikke afskrive mulighederne for, at man når til en fælles forståelse.
      - Der er jo nogle årsager til, at folk har stemt nej. Dem kan man eventuelt præsentere for ledelsen og gøre noget for at imødekomme de indvendinger og bekymringer, der har været i forhold til den forkastede aftale, siger Niels Bertelsen.
      CSC Danmark A/S har allerede indbragt sagen for Arbejdsretten, og direktør i CSC Lene Christensen, kalder det ærgerligt, at aftalen blev forkastet.
      - Desværre har Prosa-medlemmerne valgt at sige nej til, at forliget sendes til en urafstemning blandt de berørte medlemmer af konflikten. Det er ærgerligt, at Prosa i en så alvorlig situation ikke vil lade det samlede antal berørte medlemmer stemme om den ny overenskomst, siger hun.
      CSC Danmark A/S vil nu i stedet tiltræde en IT-overenskomst med HK. Det vil ske, når CSC Danmark A/S har fået Arbejdsrettens afgørelse på, at man er frigjort fra CSC.
      - Det har været nødvendigt at forberede os på en eskalering af konflikten, hvis forhandlingerne ikke lykkedes, siger Lene Christensen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere