To projekter har succes med at løfte udsatte unge: "De får succes-oplevelser"

Projekterne NExTWORK og Ungdomsbrandkorpset har det til fælles, at de løfter de unge ved at tage dem med ud i virkeligheden og give dem en faglighed.

01:18

- De unge har fået en anden identitet. De er ikke længere en, med en diagnose, med et hashmisbrug. De er også en, der bidrager til det sociale fællesskab på arbejdspladsen, siger Jonas Hansen, Ungevejleder, NExTWORK. Video: Annie Aurby / TV 2 Lorry

I Roskilde er ungevejleder Jonas Hansen ved at pakke Virksomhedsspillet ud. Han lægger de såkaldte værdikort op.

- En værdi kan være, at man kan arbejde selvstændigt under rolige forhold. En værdi kan også være, at man kan få lov til at arbejde kreativt og bruge sig selv, siger han.

Vi kan jo give dem nogle succesoplevelser.

Jimmy Frøsig, fagansvarlig instruktør, Hovedstadens Beredskab

Virksomhedsspillet er en stor spilleplade med to akser, der krydser hinanden. Her skal spillerne, de unge i projektet NExTWORK og de virksomheder, der spiller med, lægge kort op.

Spillet er kernen i succesen hos organisationen.

Læs også Fra misbrug og angst til rollemodel – Kristoffer kom tilbage til livet

- Den måde, vi skaffer praktik på er, at de unge mødes til match-event med virksomhederne, hvor rollerne er byttet om. Det er de unge, der skal inviteres af virksomhederne til at starte. Det er virksomhederne, der skal præsentere sig selv og sælge sig selv. Det gør de sammen ud fra et værdispil, hvor de kommer omkring, hvad der er vigtigt for dem, siger Jonas Hansen fra NExTWORK.

I NExTWORK kommer de unge i praktik, og forløbige tal fra Rockwoolfonden viser, at 60 procent starter på et job eller i uddannelse derefter. At vælge selv og faglighed motiverer.

I serien "Sårbar og sej - Unge på vej" kan du se mere om NExTWORK, de unge og virksomhederne, her.

Læs også 14-årige Mohamed forvandlet af ildebrand og hjertemassage

Faglighed giver et løft

Faglighed er også omdrejningspunktet i Ungdomsbrandkorpset hos Hovedstadens Beredskab. Her kan unge mellem 13 og 18 år, der har flere udfordringer i skolen, i hjemmet eller socialt komme på et 14 dages forløb, hvor de trænes af brandmænd og ambulancereddere.

Består de unge forløbet, er de brandkadetter og kan "gå til brandmand" hver uge. De bliver rollemodeller for andre unge ved at tage ud og undervise eller lave opvisninger.

Læs også Fra sårbar til sej: Unge udsatte løftes ude i virkeligheden

De unge her lærer mod, respekt og disciplin som tre grundværdier, der skal bruges for at fungere som Brandkadet. Og for at kunne redde liv og arbejde sammen ved ildebrande.

Udsatte unge koster samfundet, hvis vi ikke støtter dem:

I 2015 brugte vi 14,4 mia. kr. offentlige kroner til forebyggelse og anbringelser af udsatte børn og unge
(kilde: Social- og Indenrigsministeriet, 2016)

 

En rapport fra  "Økonomer Uden Grænser" i 2017 viste gode resultater for Ungdomsbrandkorpset :

Af de 200 brandkadetter, der blev uddannet i 2017 forventedes 23 FLERE unge at afslutte folkeskolen

( Værdi: 21.761 kr. pr. elev pr. år)


Knap 10 procent færre unge fik specialtilbud i skolen efter forløbet.

(Besparelse 16.541 kr. pr. elev pr. år.)


To procent stoppede i specialundervisning

(Besparelse 353.542 kr pr. elev pr. år.)


Beredskabet regner med at 20 procent af alle brandkadetter bliver frivillige brandmænd senere i livet.


Samfundet får pengene syv gange igen - hver gang der investeres en krone i en ung her.

(kilde: Økonomer Uden Grænser)

Se mere

-  Vi kan jo give dem nogle succesoplevelser. Vi kan lære dem førstehjælp og brandbekæmpelse, og så kan vi give dem nogle faste rammer - måske på en anden måde, end en skolelærer kan. Vi siger jo gerne tingene lige ud - en skovl er en skovl og en spade er en spade, siger Jimmy Frøsig, fagansvarlig instruktør, Hovedstadens Beredskab.

Faglighed og nærværende voksne er andre dele af den succes som Ungdomsbrandkorpset har med at forvandle udsatte unge til robuste, kompetente unge, der kan koncentrere sig og begå sig i skolen og socialt.

00:42

Faglighed er også omdrejningspunktet i Ungdomsbrandkorpset hos Hovedstadens Beredskab. Her kan unge mellem 13 og 18 år, der har flere udfordringer i skolen, i hjemmet eller socialt komme på et 14 dages forløb, hvor de trænes af brandmænd og ambulancereddere.

Luk video

Virkeligheden virker

De unge, der kommer til NExTWORK skal finde praktik på en virksomhed eller finde ind på en uddannelse for at få en arbejdsidentitet. De kan komme i grupper og sparre med andre unge i NExTWORK og så giver Virksomhedsspillet dem magt til at vælge deres egen fremtid.

- Så får man jo pludselig en formuleret status og position, som jeg vil gætte på at mange af de her unge ikke har prøvet at have før. Så det tænker jeg. der både er noget fagligtkompetenceudvikling i og en personlig kompetenceudvikling i , siger Noemi Katznelson, professor, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.

Læs også Lasses liv gik i stå derhjemme - succesfuldt projekt fik ham i gang

- De unge har fået en anden identitet. De er ikke længere en med en diagnose eller med et hashmisbrug. Men de er også en, der bidrager til det sociale fællesskab på arbejdspladsen, siger Jonas Hansen, ungevejleder, NExTWORK.

- Det vi kan se, det er at det faktisk gør en forskel for mange udsatte unge, at de kommer ud i en virkelig sammenhæng. Altså virkeligheden hjælper. Det at blive en del af normalområdet og være en del af sådan en sammenhæng, det løfter virkelig meget, siger Noemi Katznelson.

Læs også Fra misbrug og angst til rollemodel – Kristoffer kom tilbage til livet

Ungdomsbrandkorpset er målrettet unge som har en eller flere udfordringer i skole-, lokal- og hjemmemiljø.

Der bliver lagt vægt på at rekruttere unge, der er i risiko for at gå i ”storebrødrenes” fodspor, er passive i skolen, og unge der ikke er tilknyttet fritidsaktiviteter, eller som har behov for positiv voksenkontakt i en undervisningssammenhæng.

Læs mere her.

Fakta om NExTWORK

Indsatsen har som målsætning at få ledige unge, der er blandt de mest sårbare i gruppen, startet og fastholdt i uddannelse eller job.

 

NExTWORK er forankret i tre principper, der har fokus på at udvikle de unges arbejdsidentitet, opbygge relationer og netværk i en mange-til-mange tilgang, og skabe et magtskifte ved at lægge beslutningskraften hos de unge.

 

NExTWORK bygger bro mellem unge og virksomheder:

  1. Lokale virksomheder danner netværk og samarbejder om at tilbyde praktikforløb og fremme de unges potentiale.
  2. De unge indgår i netværksgrupper med 6-8 unge, der mødes ugentligt for at dele erfaringer fra deres praktikforløb.
  3. Unge og virksomhedsrepræsentanter vælger hvem de gerne vil arbejde sammen med baseret på interesser og social kemi.
  4. Undervejs i indsatsen har de unge mulighed for at skifte praktiksted for at afprøve forskellige brancher og jobfunktioner.
  5. Unge og virksomheder modtager sparring undervejs i form af netværksgrupper og individuel kontakt.

NExTWORK implementeres i øjeblikket i Roskilde, København, Sønderborg, Vejle og Horsens Kommuner. Siden starten i 2017 har mere end 600 unge deltaget i indsatsen i de fem kommuner. I hver kommune deltager mindst 50 virksomheder i netværket. Et kommunalt team af medarbejdere faciliterer unge- og virksomhedsnetværket, og støtter de unge på deres vej mod uddannelse eller job.

 

For at få solid dokumentation for effekten af NExTWORK, gennemføres et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor unge, der udvælges til NExTWORK, tilfældigt fordeles i en indsatsgruppe og en kontrolgruppe.

 

Kilde: Rockwool Fondens Interventionsenhed

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik