Politiets begrundelse for at rejse sigtelse mod den tidligere spindoktor Peter Arnfeldt kommer noget bag på en professor i strafferet.
Politiets pressemeddelelse om sagen giver nemlig indtryk af, at man først og fremmest vil undgå, at sagen bliver forældet, fastslår professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.
- Det underlige er imidlertid, at afgørelsen begrundes med, hvad der kom frem under afhøringerne i undersøgelseskommissionen, skriver Jørn Vestergaard i en mail som svar på spørgsmål fra Ritzau.
- For alle var jo enige om, at forklaringerne efterlod grundlæggende uklarhed om, hvad der egentlig er foregået. Og man kan ikke rejse sigtelse alene for at afbryde en forældelsesfrist, hvis der ikke i øvrigt er kød nok på en sag, fortsætter han.
Politiet har besluttet at sigte Peter Arnfeldt for den skrappe del af straffelovens bestemmelse om videregivelse af fortrolige oplysninger. Her er forældelsesfristen fem år - så der er altså lang tid at løbe på.
Skattesagskommissionen besluttede i al hast at få afhørt såvel Peter Arnfeldt som Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard netop for at hjælpe politiets efterforskning.
Hvis man ventede for længe, kunne politiet komme i tidnød, idet den almindelige del af paragraffen forældes efter to år. Det var i september 2010, at Skat København afgjorde Helle Thorning-Schmidts (S) og hendes mands skattesag.
- Så hele forløbet med fremskyndelsen af de første afhøringer for kommissionen og den efterfølgende sigtelse er ret forunderligt, kommenterer professor Jørn Vestergaard.
I øvrigt finder han det fuldt berettiget, at politiet har valgt at bruge den skrappe del af paragraffen om brud på tavshedspligten, som taler om "særligt skærpende omstændigheder" - hvis der vel at mærke er hold i sigtelsen.
- En læk med mere eller mindre ukorrekte oplysninger er helt uacceptabel i et demokratisk retssamfund, hvis den bunder i et ønske om at skade en politisk modstander for at varetage særinteresser, fastslår professoren.
