Selvom borgmestre i TV 2 Lorrys sendeområde klager over, at de skal navigere i flere og flere regler, har de i bund og grund stor bevægelsesfrihed.
Det mener Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig forvaltning ved Syddansk Universitet.
- Kommunerne burde være glade for, at de rent faktisk kan styre så meget selv. På den måde piber de mere, end nødvendigt er, siger han til TV 2 Lorry.
- De piber især over budgetforhandlinger med regeringen, for her er der tale om forhandlingsspil, hvor de skal fremstå svagere, end de er, siger Kurt Klaudi Klausen.
Stort råderum
Professorens dom falder, efter at TV 2 Lorry mandag kan fortælle, at 20 ud af 24 adspurgte borgmestre i sendeområdet i en rundspørge svarer, at der er for mange regler i Danmark.
"Bøvl og Bureaukrati"
- I denne uge sætter TV 2 og TV 2s regioner fokus på regel-Danmark. I en rundspørge lavet af TV 2 Nyhederne og TV 2s regioner svarer stort flertal af de deltagende borgmestre, at der er for MANGE regler. Ingen synes, at der er for få.
- Den ene efter den statsminister har blæst til kamp mod regelrytteriet – også den nuværende - men samtidig kan eksperterne konstatere, at der støt og roligt bliver flere og flere regler.
- Er det til gavn for danskerne, eller har bureaukratiet taget magten fra sund fornuft og den praktiske hverdag.
- Det sætter TV 2 og TV 2s regioner fokus på i denne uge.
Der kommer hvert år flere og flere regler i Danmark, og det skyldes ifølge
Kurt Klaudi Klausen enkeltsager, pressedækning og generel opfølgning på lovgivning, der skal forsøge at specificere, hvordan man kan udmønte loven.
Lingoen blandt borgmestrene er, at regler begrænser selvstyret, og der har de en pointe, for der er sket en centralisering efter årtusindeskiftet, mener Kurt Klaudi Klausen.
- Men ellers vil jeg sige, at autonomi og råderum er en relativ størrelse. Det afhænger meget af, hvordan man fortolker. Det handler meget om en historiefortælling om statsligt formynderi. Og det er jo en selvbekræftende profeti, når man begynder at tale om det. For i realiteten har kommuner relativt stor selvstyre og råderum i Danmark, siger professor Kurt Klaudi Klausen.
Sikrer retssikkerheden
Derudover peger han også på kommunernes såkaldte udvidede udfordringsret og mulighed for at blive frikommune. Det kan fritage kommunerne fra lovgivning for at skabe bedre resultater og større frihed i opgaveløsningen.
Udvidet udfordringsret og frikommune-forsøg
Udvidet udfordringsret
- Med udfordringsretten har alle offentligt ansatte og private leverandører mulighed for at komme med ændringsforslag til uhensigtsmæssige statslige og lokale regler, samt søge om at fravige reglerne for selv at vise, at arbejdet kan indrettes på en smartere måde.
- Formålet er at bidrage til at udvikle nye løsninger i det offentlige og medvirke til at afskaffe proceskrav, dokumentation mv., så der kan sættes yderligere fokus på resultater og skabes rum til god ledelse og større frihed i opgaveløsningen.
- Med udvidet udfordringsret åbnes nu også for at imødekomme forslag, der kræver lovændringer.
Frikommune
- At være frikommune giver mulighed for at afprøve nye måder at løse opgaver på. Det skal give ny viden og praktiske erfaringer, som skal bane vejen for en bedre opgaveløsning i fremtiden.
- Frikommuneforsøgene organiseres i netværk af frikommuner, der samles om at lave forskellige forsøg indenfor et fælles tema. Frikommunerne kan blive undtaget fra statslige regler eller få et ændret regelgrundlag, hvis de støder på lovgivningsmæssige barrierer for opgaveløsningen.
- Frikommunerne skal ansøge om fritagelse fra lovhjemmel i de enkelte forsøg i netværket.
Kilder: Social- og Indenrigsministeriet og Københavns Kommune
Love og regler er i udgangspunktet til for at sikre retssikkerheden, siger Kurt Klaudi Klausen.
- Så der er rigtig meget fornuft i bureaukratiet. Det er vi rigtig godt tjent med, at vi har i Danmark.
- Man laver lovgivning for at sikre ensartethed på tværs af nationen. For hvis man bare overlod det til kommunerne at godkende byggesager, så ville det måske blive lempeligere, end man ønskede, det skulle være på landsplan, fordi private og lokale økonomiske interesser ville blive tilgodeset. Det har vi ikke ønsket i det her land, siger Kurt Klaudi Klausen.
Tsunami af tidsspilde
Men det er en balancegang. Det kan på andre områder blive en fordel, hvis Christiansborg ville stole mere på kommunernes evne til at fortolke i overensstemmelse med lovens ånd.
- Man ville få noget, der var styret af sund fornuft og faglig dømmekraft, siger Kurt Klaudi Klausen.
Det kunne med fordel tænkes ind i kommunernes arbejde med at indføre GDPR, EU’s nye lov om persondatabeskyttelse:
- GDPR har sat en tsunami af tidsspilde i gang, hvor alle medarbejdere i hele den offentlige sektor bruger sindssygt meget tid på at overveje, hvordan de kan slette og omgås data, og hvordan de undgår at gemme adresser, de ikke må have. Det er fuldstændig vanvittigt, hvad det har afstedkommet, siger Kurt Klaudi Klausen.
I TV 2 Lorrys rundspørge til borgmestrene i sendeområdet svarer flere, at GDPR-regler volder problemer og suger mandskabstimer til sig. Her kan du læse mere om, hvilken regel, din borgmester bøvler med.
