Prisen på ejer-lejligheder er på vej op i Roskilde

Sælgerne af lejligheder i Roskilde Kommune har i andet kvartal tjent mere per kvadratmeter bolig, end sælgerne gjorde i første kvartal. Husejerne i Roskildeområdet får til gengæld stadigt mindre for deres boliger.

Priserne på lejligheder er på landsplan og i Roskilde-området
faldet i det år, der gik fra andet kvartal 2007 til andet
kvartal 2008. I Roskilde Kommune faldt priserne med 7,2 procent,
mens de på landsplan faldt med 8,6 procent. Men nu kan der være
lys forude for lejlighedsejerne. Den seneste opgørelse fra
Realkreditrådet viser nemlig, at prisen på lejligheder i
Roskilde Kommune er steget med 3,7 procent per kvadratmeter fra
første kvartal i år til andet kvartal i år.Konkret betyder det,
at hvor sælgerne i snit fik 21.770 kroner per kvadratmeter
bolig, de solgte i første kvartal i år, så kunne sælgerne i
andet kvartal hive 22.582 kroner i land per kvadratmeter solgt
bolig. Det svarer til den nævnte stigning på 3,7 procent - hvor
lejlighedspriserne på landsplan samme periode faldt med 1,3
procent.Roskilde-området er dog ikke gået helt uden om de
faldende priser på ejerboliger. Parcel- og rækkehuse i Roskilde
Kommune er faldet med 4,2 procent fra første kvartal til andet
kvartal i år - og på et år med 7,7 procent. En kvadratmeter hus
i Roskilde Kommune kostede i gennemsnit i andet kvartal 21.377
kroner.Også i Lejre Kommune går huspriserne nedad ifølge tallene
fra Realkreditrådet. Fra andet kvartal 2007 til andet kvartal
2008 er huspriserne faldet med 10,4 procent fra 18.676 kroner
til 16.737 kroner i snit per kvadratmeter. Og der er i den
forbindelse ikke nogen trøst at hente for boligejerne i Lejre i
prisudviklingen fra første kvartal til andet kvartal. I den
periode faldt den gennemsnitlige pris med 2,4 procent.På
landsplan er priserne på parcel- og rækkehuse faldet med 3,9
procent fra andet kvartal 2007 til andet kvartal i år - og i
samme periode er antallet af hushandler faldet med 7,7 procent.
I samme periode er antallet af solgte lejligheder steget en
smule.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik