Pressemøde i Statsministeriet: Farvel til restriktioner

I et brev til Folketingets Epidemiudvalg står der, at regeringen vil fjerne restriktioner fra 1. februar.

Det kan snart være slut med restriktioner.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde om coronasituationen onsdag aften klokken 18.30.

Flere medier skrev allerede tirsdag, at Statsministeriet ville indkalde til pressemøde onsdag. Men nu er det altså bekræftet.

I et brev Folketingets Epidemiudvalg fremgår det, at regeringen vil fjerne alle restriktioner fra 1. februar.

Epidemikommissionen, som rådgiver regeringen om corona, kom sent tirsdag aften med en indstilling til regeringen om, at restriktionerne ikke bør forlænges, når de udløber den 31. januar.

Det har regeringen tilsyneladende valgt at lytte til.

Samtidig har kommissionen indstillet, at corona fra 5. februar ikke længere skal betegnes som samfundskritisk. Men det mener regeringen altså, skal ske tidligere.

Ophævelsen af restriktionerne sker på et tidspunkt i epidemien, hvor smitten er høj.

Særligt de sidste dage er der set historisk høje smittetal. Og forventningen fra Statens Serum Institut (SSI) er, at smitten vil stige yderligere.

Men selv om omikronvarianten er yderst smitsom, er indlæggelsestallene ikke fulgt med smittetallene.

Det er netop det, som Epidemikommissionen lægger vægt på i sin vurdering.

- Der er tale om en ny epidemisituation, hvor en høj og stigende smitte ikke i samme grad som tidligere omsætter sig i indlæggelser på sygehuse, står der i indstillingen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik