Post-smøl koster dagpengene

Vuggestuepladser og dagpenge ryger, fordi breve kommer for sent. Post Danmark beklager. Det skriver metroXpress.

Vigtige informationer forsvinder dagligt i brevmylderet med
alvorlige og dyre konsekvenser for danskere.

I København, Aalborg
og Odense giver den forsinkede post problemer for
småbørnsfamilier, der kun har få dage til at svare på tilbud om
en plads i en vuggestue eller børnehave. Det skriver
metroXpress.

»Kommer brevet alt for sent ud til forældrene, er
konsekvensen, at pladsen er gået til den næste på ventelisten.
Vi har haft flere kedelige sager, og man kan frygte, at vi kun
hører om toppen af forsinkelserne,« siger Thor Larsen, leder af
pladsanvisningen i Københavns Kommune, til metroXpress.

Derfor overvejer alle tre kommuner nu alternativer til Post Danmark og
dermed helt at droppe det håndbårne som kommunikation mellem
kommune og forældre.Hos Arbejdsløshedskassernes Sam­virke, der
organiserer 28 stats-anerkendte a-kasser, koster postbudenes
fodslæben også dyrt.

Ifølge sekretariatschef Torben D. Jensen
mister ledige indimellem deres dagpenge, fordi Post Danmark ikke
afleverer et varsel om at tjekke en job-hjemmeside på
internettet i tide.»Har den ledige ikke tjekket hjemmesiden, går
der automatisk et brev af sted. Men det sker, at det aldrig når
frem, og derfor kan der gå tre-fire-fem dage, hvor den ledige så
mister sine dagpenge,« siger Torben D. Jensen til metroXpress.

Han er ligesom kommunerne på jagt efter andre måder at kontakte
medlemmer end med brev.Hos Post Danmark påpeger vicedirektør for
distributionen Finn Hansen, at målet for dag til dag-breve er,
at 93 procent er afleveret til tiden.»Jeg skal være den første
til at beklage, hvis ledige har mistet dagpenge, eller forældre
har mistet en institutionsplads på grund af os. Vi har haft
problemer i begyndelsen af året.

Men det går bedre nu, og vi
gør, hvad vi kan, for at leve op til kundernes forventninger,«
siger Finn Hansen til metroXpress.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik