Populære badestrande uden blåt flag

Rågeleje og Dronningmølle strande får ikke kvalitetsstemplet i år.

Rågeleje og Dronningmølle strande måtte sidste år stryge de
blå flag, der er badevandets fornemste kvalitetsmærke. Sommerens
voldsomme regnskyl fik Gribskov Kommunes rensningsanlæg til at
flyde ud over alle bredder og forurene vandet med blandt andet
colibakterier, skriver Frederiksborg Amts Avis. - Der skal gå et
helt år med rene badevandsmålinger, før vi får flaget tilbage,
forklarer Jesper Lauritzen, teamleder i Gribskov. - Vandet er
igen rent nok, der er ingen problemer med at tage sig en
dukkert, men vi må overholde blå flags regler.Til gengæld for de
to strøgne flag er der udsigt til to nye. - Vi forventer, at
både Stængehuse ved Tisvildeleje og Strandbjerggård ved Rågeleje
camping kan hejse blåt flag i år, fortsætter Jesper Lauritzen. -
Sidste år gennemførte vi de fornødne ekstra prøver af
vandkvaliteten, og vi har desuden forbedret toiletforholdene
begge steder. Friluftsrådet udsender i denne uge breve med
oplysninger om hvilke strande, der har fået kvalitetsstemplet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik