Politistationer flager på halvt for at ære trafikdræbt betjent

Dagen igennem har alle landets politistationer flaget på halvt for at ære en politibejtent, der blev dræbt i en trafikulykke i nat.

Tirsdag morgen vågnede medarbejderne i landets politikredse op til en tragisk nyhed.

En 35-årig politimand fra Københavns Politi havde i nattens løb mistet livet i et voldsomt trafikuheld på Langebro i København, mens han var i tjeneste.

Som følge af det tragiske dødsfald har politistationerne i samtlige af landets 12 politikredse dagen igennem flaget på halv for at ære deres afdøde kollega.

- Det er en besked, vi alle har modtaget med stor sorg. Han var en vellidt kollega, som efterlader et stort tab hos Københavns Politi. Mine tanker og dybeste medfølelse går til de pårørende, udtalte chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, tidligere på dagen i en pressemeddelelse.

Her ses politigården i Albertslund, som også flagede på halvt.
Her ses politigården i Albertslund, som også flagede på halvt.
Foto: TV 2 Kosmopol

Den voldsomme trafikulykke skete kort efter midnat natten til tirsdag, da flere personbiler stødte sammen på Langebro i indadgående retning mod København.

25-årig sigtet for uagtsomt manddrab

Københavns Politi foretog senere på natten en anholdelse af en 25-årig mand, som var stukket af fra ulykkesstedet. Han befandt sig på Rigshospitalets Traumecenter, da han blev anholdt.

Ifølge Ritzau har politiet sigtet den 25-årige for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, ved at han ifølge politiet skulle have kørt vanvidskørsel. Yderligere er manden sigtet for i grov kådhed at have udsat andres liv for fare.

Den 25-årige blev tirsdag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor en dommer varetægtsfængslede ham i 27 dage.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Videooptagelse fra i nat ved ulykkesstedet på Langebro.

Grundlovsforhøret foregik ifølge Ritzau for lukkede døre efter ønske fra anklageren, som henviste til, at der kunne være eventuelle andre gerningsmænd i sagen, og at politiet var på et tidligt stadie i efterforskningen.

Dermed forbliver den 25-årige mands forklaring om ulykkken skjult for offentligheden indtil videre. Mandens forsvarer oplyser dog til TV 2, at hans klient nægter sig skyldig.

I alt var seks biler involveret i nattens dødsulykke, men udover den dræbte betjenten kom ingen af de andre personer alvorligt til skade.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik