Politisk flertal vil fjerne Joy Mogensen fra kulturforhandlinger

En alliance på tværs af blokke vil rykke forhandlinger om hjælpepakke til kulturlivet væk fra kulturminister og tidligere Roskilde-borgmester, Joy Mogensen (S).

Et politisk flertal vil fjerne kulturministeren fra forhandlinger om kulturhjælpepakke.

Det skriver Berlingske.

- Vi har mistet tilliden til, at Joy Mogensen (S, kulturminister, red.) er i stand til at sikre, at vi fortsat har et rigt og velfungerende kulturliv efter krisen, siger kulturordfører Zenia Stampe (R) til Berlingske.

Flertallet består af de Radikale, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative og løsgænger Uffe Elbæk, skriver Berlingske.

Zenia Stampe peger på, at Joy Mogensen har haft tre uger, hvor ministeren kunne få et overblik over, hvilke områder på kulturområdet der har behov for akut hjælp, men at Joy Mogensen har "hverken overblik, løsninger eller penge".

Britt Bager (V) siger videre til avisen, at det er blevet tydeligt, at ministeren ikke har mandat og mangler overblik.

Bemærkelsesværdigt og usædvanligt

At så mange partier på tværs af Folketinget går sammen mod hende, mener TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg er markant.

- Det er meget bemærkelsesværdigt, at man siger, at ministeren ikke kan løfte opgaven. Det er et meget, meget stort tillidsbrud på et prækært tidspunkt. Det er fælles flok uden om regeringen, der siger det her ikke er godt nok. siger han.

Ifølge Troels Mylenberg føler partierne uden om regeringen, at hun ikke har gennemslagskraft nok i regeringen, og at de penge hun kommer med, kun er et meget lille plaster på såret.

- Alt, hvad der sker i de her dage, er usædvanligt, men lige det her er noget, som regeringen ikke kan side overhørigt, siger Troels Mylenberg.

Ophobning af utilfredshed

Årsagen til den store kritik af Joy Mogensen udspringer af mandagens forhandlinger om en hjælpepakke til lokale og regionale medier, der endte med at blive sat på pause. Men den har været undervis i flere dage.

For Joy Mogensen kom allerede i sidste uge i fokus, da hun i et interview med Berlingske sagde, at hun selv ville opfatte det som upassende, hvis hun stod og talte om kultur lige nu.

Samtidig har hun fået kritik for først af indkalde til forhandlinger om en hjælpepakke søndag, og at der i indkaldelsen udelukkende var fokus på at hjælpe aftenskoler, højskoler, folkeuniversiteter og dyreparker samt lokale og regionale medier.

Mandag mødte Joy Mogensen op til forhandlingerne om en hjælpepakke til lokale og regionale medie med i omegnen af 35 millioner kroner, hvilket ifølge et politisk flertal var alt få for penge.

Derfor er de Radikale, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative og løsgænger Uffe Elbæk nu gået sammen om at få fjernet Joy Mogensen fra forhandlingerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik