Politisk flertal: Racisme nærer bandekonflikt

Rockergruppen Hells Angels forsvarer nu sin deltagelse i bandekrigen med, at det handler om at bekæmpe en særlig mentalitet blandt unge med indvandrerbaggrund, som fører til chikane af blandt andre danske piger.

Udtalelserne får både
oppositions- og regeringspartier til at forlange, at
Rigspolitiet ændrer sin opfattelse af bandekrigen. Partierne
mener, Rigspolitiet bør erkende, at bandekrigen nu også handler
om racisme. Det skriver Politiken lørdag.Et flertal af partierne
er chokerede over, at Hells Angels' talsmand, Jørn Jønke
Nielsen, betegner bandekrigen som en kamp mod mentaliteten
blandt visse »grupperinger« af indvandrere. Om dem siger Jørn
Jønke Nielsen i Politiken lørdag: »Vi har igennem mange år
prøvet at være med til at integrere dem og være venner med dem.
Til sidst fik vi bare nok af de her mennesker. Deres latterlige
opførsel og terror mod almindelige mennesker. De råber ad
lyshårede piger på gaden, kalder dem ludere og forulemper folk i
byen, på diskoteker osv. Vi har også børn i skolerne og
kærester, som gerne vil gå i fred på gaden. Det kan være, at
resten af Danmark vil eller ikke tør andet, men vi gider ikke
finde os i den opførsel«.Venstres retsordfører, Kim Andersen,
har hidtil ikke villet kommentere udtalelser fra Jørn Jønke
Nielsen, fordi han ikke bryder sig om den rockstjernestatus,
medierne efter hans mening giver ham. »Men det er klart, at
disse udtalelser har et racistisk indhold. Jeg skal ikke rådgive
politiet i, hvordan det skal lægge sin strategi. Men jeg går ud
fra, at politiet tager alle motiver med i sine overvejelser om,
hvordan bandekrigen skal bekæmpes«, siger Kim Andersen til
Politiken. Kim Kliver, chef for Rigspolitiets Nationale
Efterforskningscenter, vil ikke kommentere Jørn Jønke Nielsens
udtalelser. Han har forklaret, at Hells Angels bruger denne
retorik til at hverve medlemmer til sin støttegruppe AK81.
Derfor opfatter han mere retorikken som et »salgstrick« end som
udtryk for, at racisme er en reel medårsag til bandekrigen. »Jeg
ser ikke noget, der gør, at jeg skal ændre den opfattelse«,
siger han til Politiken.Men samtlige partier i Folketinget med
undtagelse af Dansk Folkeparti mener, at Rigspolitiet må opgive
den skelnen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik