Politimand i stor hashsag løsladt

En politimand, der er sigtet for narkohæleri i den store hashsag, hvor 82 sidder fængslet, er blevet løsladt.

Den cirka 50-årige politimand er sigtet i den store hashsag, hvor også flere HA-rockere er mistænkt.

Det oplyser advokaturchef ved Københavns Vestegns Politi, Jens Rasmussen, til DR Nyheder.

- Vi løslod ham i går (onsdag, red), fordi vi ikke mener, at han kan spolere efterforskningen på fri fod. Men han er forsat sigtet i sagen, siger Jens Rasmussen til DR Nyheder.

Politibetjenten er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 290, der handler om narkohæleri. Politiet mener altså, at politimanden har gjort brug af penge, som han måtte vide stammede fra hashsalg.

Politimanden var ansat ved Københavns Politi. Men sagen mod ham behandles af Vestegnens Politi.

Betjenten blev sammen med omkring 80 andre anholdt, da politiet 13. marts slog til i en stor aktion, der var rettet mod den organiserede hashhandel på Christiania. Ved aktionen blev flere end 150 adresser på Sjælland ransaget.

Blandt de mange anholdte var flere fuldgyldige medlemmer af rockergruppen Hells Angels. Et ledende medlem af rockergruppen begik efterfølgende selvmord i sin celle på Københavns Politigård.

Københavns Byret har i denne uge forlænget varetægtsfængslingen over 82 af de anholdte med fire uger.

I sidste uge gik politimanden frivilligt med til, at hans varetægtsfængsling blev forlænget med fire uger, men onsdag valgte politiet altså ifølge DR Nyheder at løslade ham.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

25_seconds

playPoliti kalder sag om afbrændt Mette Frederiksen-dukke for "alvorlig"

mette frederiksen dukke brændt af

playDukke af Mette Frederiksen med truende besked brændt af under demonstration

Men in Black dem i København 23. januar.

playFem personer anholdt ved demonstration mod coronarestriktioner

politi

36 unge holdt fest i medborgerhus og brød forsamlingsforbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere