Politikerne skal tage stilling: 50.000 kræver bedre kår for afviste asylbørn

Et borgerforslag, der kræver forbedrede vilkår for afviste asylbørn har nu rundet 50.000 underskrifter. Dermed skal forslaget nu behandles i Folketinget.

Onsdag morgen tikkede underskrift nummer 50.000 ind via Folketingets hjemmeside til et borgerforslag, der forlanger bedre vilkår for afviste asylbørn på hjem- og udrejsecentre som eksempelvis Sjælsmark i Hørsholm Kommune.

Dermed skal forslaget til behandling i Folketinget, hvor politikerne skal tage stilling til indholdet. Det sker, fordi 50.000 underskrifter på et borgerforslag udløser en plads på dagsorden over behandlingssager i folketingssalen.

At borgerforslaget nu har rundet den magiske grænse glæder Tone Olaf Nielsen, der står i spidsen for Folkebevægelsen for asylbørns fremtid og har stillet forslaget:

- Det er virkelig gået hurtigt i løbet af de seneste uger. Bare i går fik vi over 5.000 underskrifter på 24 timer. Jeg tror, det er danskernes måde at sige fra over for både regeringens udlændingepolitik, men også de nye og mere fremmedfjendske partier som Stram Kurs og Nye Borgerlige, siger hun til TV 2 Lorry.

Omfattende mistrivsel blandt børn på Sjælsmark

En screening af 56 børn på Udrejsecenter Sjælsmark foretaget af Røde Kors viste, at 6 ud af 10 børn opfylder kriterierne for en psykiatrisk diagnose.

 

Rapporten, der byggede på psykologscreeninger foretaget mellem december 2018 til januar 2019 viste også, at halvdelen af de 11-17-årige på centret viser symptomer på PTSD, en psykisk stresslidelse, der kommer efter traumatiske oplevelser. Mange børn lider desuden af manglende appetit og har hyppige mareridt og problemer med at falde i søvn.

 

Sidste år var der 60 indberetninger om mistrivsel blandt børnene til Hørsholm Kommune, og i startem af april måned i år havde der indtil videre været 24.

 

Kilde: Røde Kors, Politiken, TV 2 og Ritzau

Kræver opholdstilladelse til afviste familier efter 18 måneder

Forslaget indeholder tre hovedpunkter, forklarer Tone Olaf Nielsen, der selv dagligt er i kontakt med asylansøgere og flygtninge som programdirektør i Trampolinhuset i København, der er et borgerhus for netop de to befolkningsgrupper.

Det ene hovedpunkt i forslaget skal give børn ret til at gå i folkeskole i stedet for at modtage undervisning på hjem- og udrejsecentrene gennem Røde Kors.

- Røde Kors gør, hvad de kan, men deres undervisning er bare ikke alderssvarende og har heller ikke samme kvalitet som folkeskolerne. Så vi kræver, at børnene garanteres optagelse i folkeskoler, siger Tone Olaf Nielsen.

Børnene på Sjælsmark er i "massiv mistrivsel" fastslår ny rapport.

Det andet hovedpunkt handler om retten til selv at kunne lave mad på asylcentrene. Som det er lige nu må familier ikke lave deres egen mad, men skal i stedet spise tre måltider i en fælles kantine sammen med andre afviste asylansøgere.

- Vi synes, det er en helt basal menneskeret at kunne sætte sig sammen som en familie omkring et måltid, siger forslagsstilleren.

Det tredje – og mere vidtgående – krav foreslår Folkebevægelsen, at Alle afviste familier, som politiet ikke har kunnet udsende i løbet af 18 måneder efter endelig afslag, skal tildeles midlertidigt opholdstilladelse for to år ad gangen.

Hvordan er det at have en barndom på et udrejsecenter? TV 2 Lorry har spurgt børnene selv.

Sender uventet tak til Stram Kurs og Nye Borgerlige

Den nyligt igangsatte valgkamp har været stærkt medvirkende til de mange underskrifter, vurderer Tine Olaf Nielsen.

Men særligt godkendelsen og taletiden i medierne til de stærkt indvandringskritiske partier Stram Kurs og Nye Borgerlige har givet borgerforslaget vind i sejlene, mener forslagsstilleren.

- Jeg tror, vi kan takke Stram Kurs og Nye Borgerlige for nogle af de mange støtter.

- Ved at underskrive borgerforslaget giver en stor del af befolkningen udtryk for deres afstandstagen til Rasmus Paludans og Pernille Vermunds fremmedfjendske udlændingepolitik og deres bekymring for det danske demokratis forfatning, siger hun.

Udrejsecenter Sjælsmark

Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm Kommune huser asylansøgere, som har fået afslag på asyl, men som ikke ønsker at medvirke til deres hjemrejse. 

 

I december 2016 flyttede de første familier med børn ind på Sjælsmark, der er en nedlagt kaserne i Nordsjælland.

 

Der bor knap 400 mennesker på centeret, heraf er 153 børn. Beboerne har opholdspligt på centeret. Beboerne har ikke mulighed for selv at lave mad, men får forplejning i encafeteriaordning.

 

Da ombudsmanden besøgte Sjælsmark i oktober 2017, havde 58 af de 93 børn, som dengang boede på centeret, boet der mere end 6 måneder.

 

Det er Kriminalforsorgen, som driver Udrejsecenter Sjælsmark for Udlændingestyrelsen.

Skuespilleren Ghita Nørby er blandt medstillerne af borgerforslaget.
Skuespilleren Ghita Nørby er blandt medstillerne af borgerforslaget.
Foto: Linda Kastrup - Ritzau Scanpix

Behandles i Folketinget til efteråret

Tone Olaf Nielsen fortæller, at Folketingets administration har givet dem besked om, at deres forslag højest sandsynligt vil blive behandlet til oktober, når en regering er dannet og Folketinget vender tilbage fra sommerferie.

Og skulle regeringen til den tid være rodfæstet i rød blok, så mener forslagsstilleren, at kravene i forslaget muligvis kan få politisk opbakning.

Hvem står bag borgerforslaget?

Folkebevægelsen for asylbørns fremtid er med forperson Tone Olaf Nielsen hovedstiller på borgerforslaget.

 

Blandt medstillere på forslaget finder man blandt andet skuespilleren Ghita Nørby, musikeren Shaka Loveless, det tidligere folketingsmedlem Bjørn Elmquist og forkvinden Refugees Welcome Michala Clante Bendixen.

 

Den fulde liste over forslagsstillerne findes på borgerforslagets hjemmeside.

- Debatten om især Sjælsmark har jo været i gang i snart et år, og fire partier har jo foreslået at flytte børn ud af Sjælsmark. Jeg tror, at der ved en ny regering vil være et ønske om at skabe en eller anden form for forandring hos børnene, siger Tone Olaf Nielsen.

Borgerforslaget om at forbedre afviste asylbørns vilkår er det sjette til at runde de 50.000 støttere, siden tiltaget med borgerforslag blev lanceret i januar 2018. Af de fem andre er tre blevet forkastet af Folketinget, mens to andre fortsat behandles.

Selvom det har rundet de nødvendige 50.000 støttere, kan man fortsat underskrive borgerforslaget helt frem til behandlingen i efteråret.

Hvad er et borgerforslag?

Borgerforslag er et initiativ, som giver borgerne mulighed for at tilkendegive ønsker til ændringer i samfundet.

 

Et borgerforslag stilles via borgerforslag.dk, og hvis det opnår 50.000 underskrifter via NemID, behandles det i Folketinget og kan blive fremsat som beslutningsforslag.

 

Hvis borgerforslaget fremsættes i Folketinget, vil det gennemgå samme behandlingsproces som almindelige beslutningsforslag.

 

Kilde: Folketingets hjemmeside


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik