Politikere siger nej til godsterminal.

Der er ikke længere interesse blandt flertallet af politikerne i Køge byråd for en stor kombiterminal vest for Køge tæt på Ølby, skriver DAGBLADET Køge.Terminalen kan flytte containere fra tog til lastbil og omvendt, og terminalen er en del af fremtidsplanerne for en kommende ny jernbanelinie fra København over Køge til Ringsted.

Men terminalen skal ikke ligge ved Ølby
vest for Køge by, slår Venstre nu fast og bakker dermed op om
den holdning et tidligere mindretal i byrådet længe har haft.
Samtidig bakker Venstre op om, at Skandinavisk Transportcenter
ikke skal udvides men derimod afgrænses og afrundes. - Vi må
finde en anden placering til den terminal.

Det nytter jo ikke
noget at geare transportcenteret ned og så bygge en stor
godsterminal ved siden af, siger Ole Hansen (V) og forklarer, at
Venstre slet ikke kan se, hvor i kommunen der er plads til
godsterminalen.

Derimod vil Venstre bygge en mindre terminal
inde på det eksisterende transportcenter og lade den mindre
terminal dække behovet på Sjælland sammen med den eksisterende
kombiterminal i Høje-Taastrup.

Den idé kan gruppeformand for de
Konservative Flemming Christensen godt følge.- Kombinationen af
terminalen ved Høje-Taastrup og en mindre inde i transportcenter
kan være en mulighed.

Kombiterminalen skal i hvert fald ikke
ligge i bunden af Ølby, som er planen nu, men et andet
alternativ er at flytte den længere mod vest, og i min verden
gør det intet, hvis den rette placering et et sted mellem Køge
og Ringsted kommuner, siger Flemming Christensen, der fra start
har været en del af mindretalsgruppen i byrådet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik